En blog om alt det der gør mig glad og alt det, der inspirerer mig i min hverdag. Mit ønske er at blive bedre til at huske på alle de positive oplevelser og stunder, jeg har i min hverdag.....for livet er i bund og grund en virkelig smuk ting. Men når man er et menneske, som mig, der til tider har det med at løbe ind i en voldsomt storm i form af en angst, der kan være alt dominerende, så er det så ekstra vigtigt at huske på alt der beriger og som gør hverdagen værd at forholde sig til. Så dette er mit positive projekt......jeg tænker, at alle må have behov for at samle på smil engang imellem.....dette er mine smil:0):0):0)

fredag den 30. august 2013

Efterårets hvisken og en lille pause

Så er efteråret for alvor begyndt at vise sit ansigt. Jeg kan mærke det på humøret og jeg er allerede begyndt at blive mere kuldskær, specielt om aftenen.
Med efteråret følger for mit vedkommende en større trang til at vænne blikket indad og fordybe mig i kreative projekter eller putte mig under dynen med en god bog. Og en stor trang til at drage større omsorg for mig selv og opøve min evne til at tænke positivt.
Jeg har derfor besluttet mig for at holde en lille pause fra bloggen indtil jeg igen får trangen til at kaste mig over nye madprojekter eller nye emner om sundhed og positiv tænkning igen.
Nogle gange er det mest positive man kan gøre for sig selv, er at tillade sig at være 100% egoistisk og indadvendt for en stund.
Et sundt sind skabes igennem ro, overbærenhed og tilgivelse.....
Jeg synes det er så dejligt, når jeg kan mærke, at jeg er i stand til at rumme alt, hvad jeg føler både det negative og det positive........og give helt slip på det perfekte, for det findes bare ikke.
Det gode ved efteråret er at naturen bliver så smuk. Jeg ser frem til mange smukke gåture i skoven og til mange hyggelige stunder under den varme dyne....

søndag den 25. august 2013

Livets glæder og velsignelser

Jeg har længe tænkt på, at det er på tide at opsamle en masse glæder igen. Og dem er der heldigvis rigtigt mange af.
Denne sommer har budt på så mange dejlige stunder og så meget dejligt solskin, at jeg slet ikke har savnet at rejse og se noget andet.
Og selvom det er blevet lidt køligere og man så småt kan begynde at ane at efteråret er på vej, er vejret stadigvæk smukt og et eller andet sted i mit hjerte, føler jeg mig virkeligt velsignet.
Velsignet fordi jeg nu i mit hjerte med sikkerhed ved, at fremtiden vil bringe mig en masse godt.
Og fordi jeg har fået en stor bevidsthed om min egen indre styrke og min egen evne til at skabe og få mine inderste ønsker til at gå i opfyldelse.
Jeg ved godt, at angsten formentlig er noget, jeg skal leve med resten af mit liv. Men jeg har efterhånden lært dens mønster (og de tanker, der fremprovokerer den) at kende. Og jeg har virkeligt sat alt ind på denne sommer, at komme nogle af de tanker til livs eller om ikke andet at tage dem i opløbet, så angsten efterfølgende ikke bliver alt for hård. Og det hjælper og det fylder mig med glæde og bobler, at jeg i længere perioder nu kan mærke livet, når det er virkeligt godt og smukt.

Jeg har haft rigtigt mange og dejlige stunder ved vandet, hvor jeg bare har siddet og nydt og været i nuet og mærket alt det som er. Og det føles skønt.....også selvom det gør ondt.
I disse stunder er jeg så uendeligt taknemmelig for at jeg har så meget tid til mig selv og tid til at gøre det, som gør mig glad. Også selvom det indimellem er nogle lidt lange dage.

Jeg tænker, at det at være i nuet og nyde øjeblikket, den umiddelbare glæde ved de små ting, som en vind der blæser mig i ansigtet og leger med mit hår, det må være det ypperste af alt.
Og jeg er nærmest begyndt at se frem til efterårets rusken og alle de hyggelige stunder, jeg skal huske at skabe for mig selv, som giver mig en følelse af glæde og ro i mit hjerte.

Noget af det der gør mig allermest glad lige i øjeblikket er;

-At føle kærlighed til min dejlige kæreste og mærke, at det vi har sammen er virkeligt godt
-At læse en masse skøn og underholdende litteratur
-At tage ud til vandet og mærke vinden i mit ansigt
-At tro på at der findes engle omkring mig, som beskytter mig og hjælper mig på min vej
-At give slip på nogle af de begrænsninger angsten giver mig og finde ud af; "Jamen det kan jeg jo godt"
-At give et smil eller en hjælpende hånd til en fremmed på min vej
-At grine til endnu et afsnit af Klovn, så jeg går glad i seng
-At det stadig er varmt nok til at gå en tur efter aftensmaden
-At tænke på alt det jeg er taknemmelig for her i livet
-At blive ved med at tro og have tillid til at alt er godt......

Smukke dage ved vandet

Og en smuk og helt igennem livsbekræftende bog, jeg har foræret mig selv. Den er skrevet af Doreen Virtue, som desuden også laver nogle rigtigt flotte englekort. Hver side indeholder et lille opmuntrende budskab fra englene og en bekræftelse for dagen. Kan kun anbefales:0)

tirsdag den 20. august 2013

Fiskefrikadeller med torskerogn

Hvis der er noget, der altid kan gøre mig glad, er det hjemmelavede fiskefrikadeller. Selvom jeg i over halvdelen af mit liv har spist vegetarisk, har jeg aldrig undgået fisk. Det er dog primært laks, som jeg har en craving overfor, og dette er nok ikke så underligt, når man tænker på alt det gode fedt, som denne fisk indeholder.
Men variation er altid godt og noget, som kroppen virkeligt altid takker ja til. Det er ikke sundt at leve alt for ensformigt, heller ikke selvom det er gulerødderne, man kaster sig over.
Så derfor har jeg denne gang tilføjet en pakke torskerogn til mine deller og det fungerede rigtigt fint.
Normalt er jeg ikke så vild med torskerogn, men det smagte ikke særligt meget igennem og gav en fin konsistens. De blev i hvert fald hurtigt spist:0)

Opskriften kommer lige her;

200g laks
200g hvid hvisk (jeg brugte rødspættefileter)
1 pakke torskerogn
1 lille løg eller 2 forårsløg
3 spsk. skallin
lidt citronsaft
1 æg
Et stykke friskhakket chili
Et stykke friskrevet ingefær
Friskhakkede krydderurter (jeg brugte basilikum og persille)
Lidt salt og friskkværnet peber.

Hele molevitten køres i en foodprocessor. Hvis ikke man er indehaver af sådan en, ville jeg bare hakke det hele fint og vende det i en skål til massen får en konsistens der er til at forme.

Fiskemassen formes til passende frikadeller og steges i smør på en pande til de er gyldne og gennemstegte.

Jeg glemte at tælle hvor mange der blev, men en god portion.
Kæresten og jeg kunne spise os mætte to aftener i streg...lækkert:0)

Haps.....

 
....Og haps:0)

søndag den 11. august 2013

Shopping.....og hvorfor vi bliver afhængige af det.

Jeg har længe tænkt på, at jeg har haft lyst til at lave et indlæg, der handler om shopping. Noget helt andet end det jeg plejer at skrive om.
Men jeg tænker, at det er et oplagt emne, og noget som jeg personligt i perioder kæmper lidt med i den henseende, at jeg ofte er meget impulsiv og har det med at handle, før jeg tænker (jeg shopper generelt kun steder, hvor der er en måneds returret, så jeg formår at redde mig selv sidst på måneden).
Men vi lever i en tid, hvor shopping er et stor issue. Der findes et hav af mode - og livsstilsblog, Damebladene er fyldt med tips til, hvordan du skaber dig det perfekte hjem og det perfekte look...og der er ingen tvivl om, at det rette par støvler eller sko, kan gøre underværker for en ellers trist og grå dag.

Overforbrug er en af samtidens store temaer samtidig med, at der er begyndt at opstå grupper som "non-shoppers" inde på facebook, hvor en gruppe af kvinder har besluttet sig for helt at stoppe med at shoppe et halvt år, og jeg ved, at der er åbnet en butik i København, hvor man kan komme ind og bytte sit gamle tøj til nyt mod et månedligt beløb.
Der er endeligt ved at opstå en modreaktion på det store forbrug en stor del af befolkningen har haft de sidste mange år.

Og jeg ville ønske, at jeg selv kunne holde mig helt fra shopping i et halvt år. Men jeg må indrømme, at tanken skræmmer mig, endda rigtigt meget. Og hvorfor det? Fordi jeg er afhængig af det skidt......og det er for mig at se et ret hurtigt quick fix på en dårlig dag.
Ingen tvivl om at store mængder egenomsorg og selvkærlighed ville gøre så meget mere for mig i længden.
Men engang imellem er det altså nemmere sagt end gjort.....og jeg må indrømme, at jeg indimellem køber det damebladene fortæller os; At det helt rette look, at det at være velklædt og velplejet er lig med et lykkeligt liv.
Det kan jeg så godt skrive under på, at der absolut ikke er noget hold i. Der skal meget mere end penge til at gøre dig lykkelig (hvis det bare var så enkelt:0))

Men hvorfor er det lige, at shopping er så godt?
For mig at se handler det om, at livet bliver meget sjovere, når der er råd til at skeje ud engang imellem. Nogle gange føles det lidt som en leg, og det er en god form for tidsfordriv, hvis man lige skal slå et par timer ihjel, og så er der selvfølgelig det umiddelbare kick af glæde, det giver at forkæle sig selv med noget nyt.
Desuden har jeg lagt mærke til, at jeg umiddelbart har en større tendens til at blive revet med af gode tilbud ugen op til min menstruation. Så måske det hormonelle også har noget at sige.

Men noget som mange sikkert kan nikke genkendende til (inklusive mig selv) er, at det for kvinder ofte er en måde at kurerer stress og anspændthed på.
Undersøgelser viser at tre ud af fire kvinder er afhængige af at shoppe.

Den kendte sociolog Emilia van Hauen forklarer kvinders behov for shopping således;
At når kvinder shopper handler det for hende om at styrke sin position som den primære omsorgsbærer i familien. Som kvinde har man hele tiden øjnene op for, hvad der vil glæde de nærmeste samtidig med, at det vigtigt for hende at forblive attraktiv (en undskyldning for en ny kjole?!), og bevare mandens kærlighed, og dermed holde familien samlet. Kvinden har en større tendens til at købe så meget som muligt lige nu også med tanke på fremtiden. Så er der et mindre problem til den tid

Jeg kan nikke genkendende til mange af de ting hun siger bl.a. har jeg det med at hamstre bønner, tørret frugt, kerner og nødder i frygt for at skulle stå og mangle det lige pludseligt.
Vores fryser bugner, fordi jeg altid vil være sikker på at have en nem frokost eller aftensmad, hvis jeg har en dag, hvor vi ikke gider det store madlavning.....og jeg tænker utroligt meget på, hvad der vil glæde min kæreste, når jeg handler ind.
Jeg plejer at sige til ham, at jeg betaler aflad med kiks og vingummi, hvis jeg er inde i en af mine humørsvingende (meno) perioder, og har skyldfølelse over ikke at være kærlig nok.

Så måske er shopping for kvinder bare en naturlig del af det at være til. Og man kan sagtens shoppe uden at ende i et overforbrug. Jeg læste engang (i et dameblad:0)) at en undersøgelse havde vist, at vi bliver mere glade for små hyppige køb end de store og mere sjældne køb.
Så måske er kunsten bare at blive bedre til at spare i det daglige og så ligge lidt penge af til en ugentlig selvforkælelses treat. Og så huske på alle de gratis glæder, som der også er at tage af.

En anden ting er det med at blive bedre til at være overbærende og kærlige overfor os selv. Jeg er ret sikker på, at grunden til overshopping hos mange kvinder ofte bunder i en følelse af at være utilstrækkelighed og have et lavt selvværd.
Den genkender jeg i hvert fald hos mig selv:0)

Om ikke andet kan der også gå sport i at spare. Noget af det der har givet mig rigtigt meget glæde her sommeren over, er alle de film jeg har bestilt og hentet på biblioteket og lige for tiden har jeg så meget tid, at jeg også er gået derned for at sidde og læse dameblade i stedet for at købe dem. Jeg er nemlig en rigtig bladnarkoman.
Udover det har jeg haft det ovenud godt med rigtigt at få ryddet ud i gemmerne og smidt en masse aflagt tøj til genbrug. Det giver bare en god følelse i det hele taget at få givet noget videre, som også tjener et godt formål.

Men jeg har også spenderet lidt. Det er blevet til disse lækre ballerinaer. Kan bare ikke stå for noget der er pink. I det hele taget forsøger jeg at få flere farver ind i min garderobe ene og alene af den grund, at det gør mig glad:0)

 
 
 
Sommerens bedste køb har helt sikkert været denne taske, som jeg købte i en fairtraide butik i Flensborg. Ved det køb støttede jeg et projekt i Afrika, der hjælper kvinderne til en bedre levevej og bedre levevilkår i det hele taget. Det er da shopping med omtanke og kærlighed vil jeg mene:0)
 
 

mandag den 5. august 2013

Sommerhede og sund guf med mynte....

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme til at skrive det her.....men der er simpelthen dage, hvor jeg har det for varmt. Og min krop byder mig så meget kvalme, at mad virkeligt bare er noget, der skal tvinges ned.
Og jeg er ellers sådan en, som hader vinter og lever for sommeren. Men det kan åbenbart også blive for meget specielt på de dage, hvor temperaturen, når op på over 25 grader og lummerheden sætter ind...måske det bare er luftfugtigheden herhjemme, der er alt alt for tung.
Jeg har mere end nogensinde lyst til at flygte sydpå, hvor luftfugtigheden er helt anderledes, for jeg ønsker blot at nyde, nyde og nyde, nu når solen endeligt står højt på himlen
Om ikke andet forsøger jeg at komme til vandet.....det er så dejligt beroligende og forfriskende. Jeg får læst en masse skønt chick-lit og tegnet en del....vel og mærke jeg er blevet ekspert i at lave ingenting og lade dagene flyde ud i hinanden.
Og nårh ja...så laver jeg en hel del mad i et forsøg på at finde noget spiseligt, som ikke giver mig for meget kvalme......Og det kom der så disse myntekugler ud af. For ud over at kværne ingefær i store mængder lige pt., har jeg nu fundet ud af at pebermynte skulle være lige så effektivt.
Så det blev jeg selvfølgelig nødt til straks at eksperimentere med.
Denne opskrift på myntekugler fandt jeg inde på "mad for livet", men har ændret en smule i den og jeg kan kun sige, at de er blevet rigtigt gode. For selvom jeg har meget kvalme, har jeg fortsat lyst til kakao.....det kan jeg åbenbart aldrig få nok af. Opdagelsen af kakaoplanten og dens utallige helbredende egenskaber og lykkegivende stoffer, må være guds kærlighedserklæring til os mennesker. Vidste du f.eks. at der i rå kakao er flere antioxidanter end i blåbær?

Disse kugler smager i hvert fald guddommeligt godt og er en god og forfriskende hapser her i sommervarmen....så bare spis løs:0)

Mynteguf:

200g dadler
50g cashewnødder
50g mandler
40g kokosmel
45g kokosolie
30g rå kakao
½ tsk. vanillepulver
saft af en ½ citron
5-6 dråber pebermynteolie
2 spsk. rå kakaonibs (eller mere:0))

Rå kakaopulver til at trille kuglerne i.

Det hele blendes i en foodprocessor til en jævn masse.
Smag den evt. til undervejs.
Massen rulles til kugler, som vendes i rå kakaopulver.
Sættes på køl et par timer inden de nydes med stort velbehag:0)


lørdag den 3. august 2013

Blomkålsboller

Dette er endnu en opskrift på boller uden mel, som jeg bare blev nødt til at prøve af.
Jeg har oplevet noget ret forunderligt på det seneste og det er at min mave nærmest jubler, når den bliver sparet for brød i store mængder. Og det til trods for, at jeg i flere omgange er blevet testet for gluten allergi med et negativt resultat. Det er åbenbart ikke alt, der kan måles. Jeg har på ingen måde tænkt mig at gå paleo eller noget i den dur.
Jeg bliver bare så glad, når jeg finder noget som virker, og som gør min mave glad. Og det gør disse boller til fulde og så er de propfyldt med fibre fra alt det dejlige blomkål.
Det eneste negative jeg har at sige om disse boller er at køkkenet kommer til at lugte lidt af prut, men det er til at leve med (og grine lidt af:0)).
Til vinter, når blomkålssæsonen er ovre, vil jeg prøve at lave dem med broccoli....kunne forestille mig, at man kunne få nogle ret smukke grønne boller ud af:0)

Blomkålsboller;

500g blomkål, ordnet
1 stor gulerod
½ squash
1 spsk. kokosfedt
30g kokosmel
30g hørfrø
20g sesamfrø
20g græskarkerner
40g mandler
2 spsk. skallin eller fiberhusk
3 æg
1 lille tsk. salt
1 tsk. timian
1 tsk. oregano
evt. lidt friskkværnet muskat

Mandler, kerner og frø køres til mel i en foodprocessor.
Tilsæt blomkål og kør til det er helt findelt som mel.
Riv squash og gulerod på et rivejern og smid det i foodprocessoren.
Tilsæt krydderier og kokosfedt.
Tilsæt æggene et af gangen og kør det til en jævn masse.
Læg klatter af dej på en bageplade med bagepapir og drys evt. med blå birkes.
Dejen er meget våd og kan ikke formes, men det bliver bollerne bestemt ikke ringere af.

Bollerne bages 25-30 minutter ved 200 grader.

Jeg lavede en god omgang persille-hvidløgssmør til disse boller og det smagte rigtigt dejligt.


søndag den 28. juli 2013

Det klimavenlige valg

Denne sommer er noget af det, der har optaget mig rigtigt meget er klimaet og vores moder jord, som vi alle sammen burde blive langt bedre til at passe på og tage hånd op.
Jeg har følt mig ovenud taknemmelig over det fine vejr, vi er blevet beriget med, og hvor har jeg nydt at stå op til solskin næsten hver morgen og ikke at skulle pakke mig ind i flere lag tøj for at holde varmen.
Jeg har givet slip på mine kreative projekter og har i stedet brugt tiden på at gå lange ture med min kæreste og ligge på altanen under en parasol med noget godt læsestof ved hånden.
Og jeg har faktisk præsteret at læse alle Lorna Byrnes tre bøger på en måned. Hendes første bog hedder "Engle i mit hår", og jeg kan kun anbefale alle at læse hendes bøger.....de vil ændre dit liv. Hun har en hjemmeside, hvor man kan læse mere lige her; www.lornabyrne.com

I en af bøgerne kommer hun ind på klimaet og verdens situationen, som den ser ud i dag, og hun beskriver rigtigt godt, hvordan moder jord reagerer på alt den forurening, vi som mennesker hele tiden lukker ud.
Og jeg er bestemt ingen helgen selv, for der er faktisk rigtigt mange situationer, hvor jeg sagtens kunne gøre noget bedre, og hvor jeg i det hele taget skal blive bedre til at tænke mig om.
Jeg er så heldig at være kæreste med en energirådgiver, og vi har ofte lange snakke om, hvordan vi hver især hver dag skal blive bedre til at spare energimæssigt. Ikke at vi er enige på alle punkter, og i og med at vi også har en økonomisk begrænsning og dermed f.eks. ikke har råd til at købe alting økologisk, er der nogle ting, vi ikke har mulighed for at efterleve.

Men der er små ting, vi hver især kan gøre hver dag uden at det behøver gå for hårdt ud over økonomien.
Nogle af de ting, jeg altid prioriterer,og som jeg mener, at man altid burde have i baghovedet er;

  • - Jeg køber altid mine æg økologisk. Hvis det ikke er muligt så køb dem fra fritgående høns. Andet kan man ikke være bekendt.
  • - Køb så vidt som muligt altid dansk....jordbær i vinterhalvåret hører ingen steder hjemme (medmindre de er øko og fra frost). Desuden er grønt og frugt udenfor sæson max sprøjtede og dermed fyldt med hormonforstyrrende stoffer.
  • - Spis mindre kød og vælg kylling frem for gris og ko
  • - Køb laks og andet fisk af ordentlig kvalitet og gå en stor buge udenom pangasius og billig dåsetun (det er simpelthen miljøsvineri)
  • - Køb miljøvenligt bagepapir...det fås i Superbrugsen til en 10`er.
  • - Køb en ordentlig vandflaske, gerne af glas og genbrug.
  • - undgå sølvpapir.
  • - Køb sæbe, opvaskemiddel, hygiejnebind osv. miljømærket. dette fås også til billige penge i de større supermarkeder.
  • - Det samme gælder dine hudplejeprodukter. Jeg er rigtigt glad for det danske mærke Melissa, som laver nogle rigtigt fine produkter til billige penge.
  • - Selvom jeg selv er en sucker for superfood som gojibær, kakaonibs og morbær, så prøver jeg at blive bedre til at fokusere på alt det superfood, der er i nærområdet, som ramsløg, hvidløg, kål og danske bær, som f.eks, de lækre blåbær, som er lige oppe over. Gojibær kommer langvejrs fra og selve transporten er en stor forureningskilde, som er værd at have i tankerne.
  • - En anden ting er de danske kartofler, som jeg virkeligt forsøger at integrere i vores madlavning. Quinoa og ris er sundt, men det forurener langt mere end kartofler.
  • - Genbrug altid poser og sig nej til plastic så vidt, det er muligt. Køb hellere nogle gode og miljøvenlige bøtter til opbevaring. Ikea har nogle geniale glas, som jeg bruger til at opbevare frø og nødder i. De koster kun omkring en 20`er, og dem spenderer jeg gerne.
  • Når du køber tøj, så kig efter miljømærket. Jeg har flere gange set det i både Vila og i HogM. Og smid aldrig tøj ud. Giv det til genbrug. Jeg har set, at de i HogM har startet en miljøkampagne, hvor man kan aflevere sit gamle tøj, og derved sikre sig, at det blive miljøvenligt genanvendt. Til gengæld får du et bonuskort, som du kan udløse senere hen. Det er da noget vi kan lide:O)
  • Drop de lange bade og brug mindre sæbe. Min kæreste siger altid, at vand er det bedste opløsningsmiddel der findes, og det forsøger jeg at huske.
  • Køb økologisk tandpasta. Almindeligt tandpasta er proppet med flour og andet skidt, som ingen af os har gavn af.
  • læg madplaner for en uge ad gangen og planlæg at bruge de grøntsager, du nu engang har og undgå på den måde madspild.
Puha, dette blev vist en lidt lang liste, og jeg kunne fortsætte. Og det er bestemt ikke, fordi jeg skal diktere, hvad der er rigtigt og forkert. Det er bare, hvad der betyder noget for mig, og jeg ville ønske, at flere ville få øjnene op for de små forskelle, vi kunne gøre hverdag, som i det store og hele ville være et stort skridt for menneskeheden og for vores kære moder jord, som vi skal huske at passe på.....om ikke andet så for vores børns og deres fremtids skyld.


Geniale glas til opbevaring fra Ikea
 

Lækre og miljøvenlige hudplejeprodukter plus min favorit tandpasta fra urtekram. Alt sammen dansk produceret:0
                                                           
 Inspiration til klimavenlig madlavning. Synes virkeligt Kirsten
 Skaarup er en pioner indenfor det område.

 
Og et billede fra en gåtur vi var på en dag, der minder mig om, hvorfor det er så vigtigt at passe godt på alt den smukke natur.



torsdag den 25. juli 2013

Kartoffelklatkager med majs og foråsløg

Denne opskrift er en gammel opskrift som jeg faktisk helt havde glemt, at jeg havde liggende. Men i og med, at jeg har en mand, der elsker kartofler, og at det lige nu er muligt at købe dem danske er det bare med at komme i gang.

Jeg har valgt at bruge halvt søde kartofler ene og alene af den grund at jeg ikke er særlig glad for kartofler, når de står alene. Men man kan sagtens lave dem udelukkende med almindelige kartofler.
Og brug endelig friske majs nu de er at få i butikkerne.

Opskriften lyder således;

200g kartofler
150g søde kartofler
2 forårsløg
60g majskerner (friske eller fra frost)
1 tsk. paprika
½ tsk. chilipulver
½ tsk. gurkemeje
½ tsk. salt
1 æg
3 spsk. plantemælk (eller evt. havrefløde)
60 g boghvedemel

Hak forårsløg fint.
Skræl og riv kartoflerne og skyl dem grundigt under koldt vand.
Pres dem tørre.
Hæld mel i en skål og rør krydderier og salt i. Lav en fordybning i midten. Tilsæt æg og mælk og rør det sammen til en forholdsvis tyk dej.
Tilsæt kartofler, forårsløg og majskerner og rør dejen godt sammen.
Fordel massen i passende klatter på en bageplade betrukket med bagepapir. Pensel kartoffelklatterne med lidt olivenolie og bag dem ved 200 grader i ca. 20 minutter.

De smager også rigtigt godt kolde så de er meget velegnet til madpakken evt. som fyld i en burgerbolle med en klat hummus eller andet proteinrigt til.
Her er de en favorit til morgenmad med et kogt æg, lidt grønt og en god klat basilikum pesto.


Haps:0)

torsdag den 18. juli 2013

Skønne sommerdage...

De sidste to uger har min kæreste og jeg holdt ferie sammen. De har været dejligt på alle måder og endnu mere dejligt er det, at vejret har vist sig fra sin mest positive side hele vejen igennem.
Og så gør det jo absolut ingenting, at man bare har planlagt at være herhjemme i det danske.
For Danmark er skøn, når solen står højt på himlen. Der er så meget smukt at se og jeg er sikker på at vi sagtens kunne bruge et par uger mere på bare at råhygge og udforske det danske land.
Det bedste ved at have ferie er næsten at alting får lov til at ligge og flyde og i stedet for at stresse rundt og ordne alt det huslige, har prioriteten været den tid vi har haft sammen.

Vores ture er bl.a. gået til mariagerfjord og et besøg hos faslevgaard, for at købe mel og få en rigtigt god snak med Ida, som er med til at drive stedet deroppe.
Det er et rigtigt lækkert sted hvor de bl.a. afholder kurser i yoga, bagning og raw food.
Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder af stedet, men udefra er det også bare en stor gård.
Men jeg overvejer virkeligt at tage et kursus deroppe til efteråret, hvis det kan lade sig gøre....jeg ville elske at få lidt ny inspiration og input udefra.
Jeg kom bl.a. hjem med en pose maca pulver, som jeg endnu ikke helt ved, hvordan jeg skal bruge. Men det skulle være super for hormonbalancen, humøret og energien i det hele taget.
Så jeg hitter nok på et eller andet:0)

Ellers har vi været ude og gå nogle lange ture, kigget på en hel masse køer og heste (og jeg har fået en masse vabler).
En tur til skagen blev det også til, hvor er der bare smukt, og jeg ville ønske, at vi havde haft lidt mere tid at gøre med, så vi kunne have set lidt mere af den skønne natur.
I morgen tager vi den sidste tur i denne omgang og det bliver til Flensborg, for at nyde naturen og købe en masse billige øko-godter...det bliver godt.

Her lidt billeder fra vores ferie som den i øjeblikke har set ud;










 
 

 

 
Skønne, skønne sommerdage som har været fyldt med kærlighed og godt vejr.
Hvad mere kan man ønske sig:0)











lørdag den 13. juli 2013

Hampeproteinkage med hindbær og abrikoser

Udover at nyde det gode solskin i store doser og køre det danske land rundt i bil, bliver der også eksperimentereret en hel del i køkkenet i disse dage.
I går havde jeg på trods af det gode vejr store bage dag. Der blev bagt endnu en omgang drømmeboller og denne kage, som måske ikke er så kageagtig men mere et sødt og sundt brød sprængfyldt med proteiner og gode næringsstoffer. Genialt som morgenmad på farten eller til en sund omgang eftermiddagshygge.
Uhh....hvor jeg elsker at eksperimentere, når det bliver vellykket.
Opskriften fandt jeg i et Alt for damerne blad, men er blevet ændret en hel del bl.a. fordi jeg ikke har andet en hampeprotein i mit køkken ( I den oprindelige opskrift er der proteinpulver med jordbærsmag). Der er delte meninger om smagen af hampeprotein, men her hos mig kører den altså lige ind.
Jeg kan godt lide den neutrale lidt græsgrønne smag. Bruger det dog aldrig i store mængder, men jeg synes det går rigtigt godt i mange ting og så er det til at betale.
Hvis man har et andet proteinpulver man foretrækker, kan man jo bare bruge det.

Min opskrift kom til at se sådan her ud;

3 bananer
100g abrikoser, tørrede
200g græsk yoghurt
200g hindbær, frisk eller frost
5 æg
50g hampeproteinpulver
25 g hampefrø
120g mandler, blendet til mel
30g chiafrø
50g quinoamel
1 tsk. vanillepulver
1 tsk. kardemomme
1 tsk. bagepulver
saften fra en halv citron
1 spsk. kokosolie

Mos bananerne i en skål og blend eller pisk æggene i.
Mal mandler til mel og hak abrikoserne i små tern.
Rør alle ingredienserne sammen i skålen med ægge-banan mosen.
Fordel dejen i en smurt form og bag den ved 160 grader i 45-50 minutter.

Lad den stå og trække en times tid inden den spises (og nydes).


Min kæreste var ikke helt tilfreds med denne kage på førstedagen da han synes hampen smagte for meget igennem. Men nu i dag har han spist endnu et stykke og proklameret, at han overhovedet ikke kan smage hampen.
Her fra mig er der ingen brok, men jeg er også lidt hardcore hvad gælder det græsgrønne, men synes også at kagen vinder rigtigt meget ved at stå og trække. Men sådan er det med det meste bagværk.
Hvis der er nogen, der har nogle erfaringer med anvendelse af andet proteinpulver, vil jeg meget gerne høre det.
Lige pt. går jeg meget og overvejer at købe chokolade proteinpulveret fra sun warrior, fordi jeg tænker, at det vil fungere rigtigt godt i mit sunde konfekt og til proteinbarer og morgensmoothies i deluxe udgave.
Men det er godt nok dyrt, så det kræver lidt overvejelser for mit vedkommende....vil meget gerne høre, hvis der er nogen, der har nogle positive oplevelser med sun warrior?

Ikke lige de bedste billeder, men kameraet gik død for batteri midt i det hele. Den har en lidt sjov græsgrøn farve, men er virkeligt anbefalelsesværdig. Jeg glæder mig til at spise den til morgenmad med en klat græsk yoghurt til. Kage til morgenmad er altid et hit:0)

 


torsdag den 11. juli 2013

Gulerodspostej med hytteost og karry

Denne opskrift har jeg fået af min søde zoneterapeut, som mener at det vil være rigtigt godt for mig at få lidt mere protein fra de gode mælkeprodukter som f.eks. hytteost.
For mig er det lidt af en tilvænningssag, da jeg i mange år har styret uden om stort set alt, hvad der indeholder nogen former for mælk.
Dette til dels fordi jeg har reageret meget kraftigt på dette tidligere. Men det viser sig åbenbart, at jeg godt kan tåle lidt, så længe jeg vælger de gode og friske, som ikke har ligget og lagret i længere tid.
Så dette prøver jeg at tage til mig og der er denne postej et udmærket måde at få sneget lidt hytteost ind i min kost.
Den er dejlig mild og super nem at lave. Min kæreste var dog ikke så begejstret for den ostede smag. Men så er der jo mere til mig.
Tænker at den også vil være helt fin at fryse og super til pålæg på madpakken.
Jeg er ikke så vild med varm hytteost, så jeg spiste den kold sammen med et stykke ovnbagt laks.
Og det kan kun anbefales...proteiner kan man ikke få nok af.

Opskriften kommer lige her;

400g gulerødder
1 spsk. olivenolie
1 tsk. karry
2 forårsløg (eller et lille løg, hvis det ikke er sæson)
1 fed hvidløg
200 g hytteost
2 æg
En håndfuld frisk basilikum (kan udelades)
1 spsk. maizena

Gulerødderne rives groft.
Forårsløg og hvidløg hakkes fint og steges på en pande sammen med karry i lidt olie.
Æggene piskes sammen med maizena og hytteost plus gulerødder røres i.
Til sidst vender du løgblandingen i sammen med lidt friskhakket basilikum.

Postejen fyldes i en lille smurt form og bages ca. 30 minutter ved 200 grader


Jeg toppede med lidt nigellafrø og græskarkerner og det harmonerede rigtigt godt til den milde postej
 
Super lækkert og let måltid til en lun sommeraften.....hvor jeg elsker den danske sommer som den er lige nu:0):0):0)

fredag den 5. juli 2013

Små pandekager med squash og sød kartoffel

Denne opskrift på pandekager fandt jeg inde på urtekrams hjemmeside. Og jeg må indrømme, at jeg er helt solgt, og det er derfor allerede anden gang jeg laver dem på kort tid.
De er geniale som små hapsere til den lille sult evt med lidt avocado eller hummus til. Jeg er ret glad for små hyppige måltider, så de får helt sikkert en fast plads i min fryser.
Jeg har ændret lidt på opskriften bl.a. har jeg udskiftet kokosmel med mandler og boghvedemel og tilføjet timian......

Måske de også vil være gode med blandede rodfrugter til efteråret........
Hvis der er mange munde at mætte kan man roligt lave en dobbelt portion, så er der også til en let frokost dagen efter.

Opskriften lyder således;

1 sød fintrevet kartoffel
1 fintrevet squash
1 hakket forårsløg
4 æg
2 spsk mandelmel (jeg kværner dem selv i en minihakker)
2 spsk boghvedemel
1 tsk timian
lidt havsalt

Kokosolie eller smør til at stege i.

Riv kartoffel og squash og lad det dræne i en sigte en halv times tid sammen med lidt salt.
På den måde får du siet overskydende væske fra og pandekagerne er nemmere at arbejde med.
Blande squash og sød kartoffel sammen med forårsløg, timian, mandel -og boghvedemel.
Til sidst rører du æggene i et efter et.

Lav små klatter af dejen på en varm pande og steg dem til de er sprøde og gyldne.

Jeg synes de smager skønt stegt i en god klat kokosolie.





 Lækre pandekager serveret med alskens grønt, lidt hummus og frisk mozarella

mandag den 1. juli 2013

Smoothie med rå kakao, gojibær og blåbær...

Dette er en rigtig mandagsforkælelse......og i mine øjne en helt perfekt måde at starte en mandag morgen, når man igen skal vænne sig til at stå tidligere op og gerne vil have en positiv start på en ny uge.
Ingen tvivl om at jeg forguder rå kakao...et lille vidundermiddel, som jeg slet ikke kan få nok af.
Det sker faktisk, at jeg tager mig selv i at tænke, når jeg føler mig moody og ikke rigtigt kan hæve mit humør; Det er simpelthen fordi jeg ikke spiser nok mørk chokolade eller indtager nok kakao.
Kakao kan være nok så udskældt pga. koffeinindholdet og jeg har ved at google det, læst flere, der udtaler at det er afhængighedsskabende og dermed ikke godt. Samtidig med at andre hylder det som gudeføde.
Jeg holder mig til det sidste, for faktum er, at rå kakao er et lykkemiddel og langt bedre og sundere end at indtage alskens antidepressiv medicin og andet crab. Desuden indeholder det både en masse mineraler, antioxidanter, jern og magnesium og er dermed muskelafslappende. Hvad er der ikke at kunne lide?

Og så er det helt perfekt i en smoothie sammen med gojibær, blåbær og lidt banan (jordbær fungerer også godt her).
Jeg bruger altid optøede blåbær til min smoothie, som jeg koger op aftenen forinden. Både for at undgå unødige bakterier, men også fordi jeg ikke kan tåle kolde ting.
Hvis man bruger blåbær direkte fra frost skal man nok tilføje lidt ekstra.

Min opskrift ser sådan her ud;

3/4 dl youghurt (jeg bruger altid Soya yoghurt eller græsk yoghurt)
1 dl rismælk med kokosmælk eller ren kokosmælk
2 tsk. rå kakao
1 dadel
1/3 af en banan
50 g optøede blåbær (eller en blanding af blåbær og jordbær)
lidt gojibær
1 stor tsk. hampeprotein
lidt kanel og kardemomme
1 spsk. livets olie eller hørfrøolie

Evt. lidt knuste hørfrø

Det hele blendes med en stavblender. Vent med olien til sidst, da den ikke har godt af at blive blendet for hårdt.
Hæld i en kop eller et glas og nydes gerne med en ske.

Spises gerne med et kogt æg til, så er proteinbehovet dækket og der er godt tanket op fra morgenstunden:0)


Dette er absolut ikke den smukkeste smoothie....men smagen fejler ingenting.
Ren lykke i kop..... bedre bliver det bare ikke:0)

torsdag den 27. juni 2013

Noget om rastløshed og de simple glæder....

Lige fortiden føler jeg mig rastløs. Rastløs på den måde, at jeg mangler en form for formål....noget at rive i vel at mærke.
Og så kan dagene indimellem godt blive lidt lange. Jeg er enormt dårlig til at kede mig, og jeg er rigtigt dårlig til tidsfordriv. Og det er egentligt lidt ærgerligt. For det er ofte i stilheden visheden findes. Og det er ofte i stilheden, jeg husker, hvad der er vigtigt, og hvad jeg har at være taknemmelig for.
For jeg synes ofte, at det er i de små og simple glæder kilden til lykken findes.
Selvom jeg meget af tiden ville ønske, at jeg havde flere penge imellem hænderne, har jeg svært ved at forestille mig, at det på længere sigt vil gøre mig lykkelig.....det at købe sig til glæde er en kortvarig glæde som forsvinder ret hurtigt igen (selvom det er dejligt så længe det varer:0)).

Og selvom det nogle dage føles svært at komme i tanke om, hvad der lige er at være taknemmelig for, bliver jeg altid ret overrasket, når jeg først kommer i gang.
For selv på de mest regnvejrsfulde og grå dage er der masser af glæder at tage af.
Er der desuden noget som en lang gåtur efter en god omgang regn? Jeg elsker det....duften er så dejlig frisk og lækker.

-Og så føler jeg mig så taknemmelig over at have tag over hovedet og bo et sted hvor jeg trygt kan gå lange ture og nyde naturen.
-Jeg føler mig taknemmelig hver dag, min kæreste kommer ind ad døren. Jeg føler mig endnu mere taknemmelig over at han støtter mig og tror på mig, selv i de stunder hvor jeg selv mister håbet.
-Jeg føler mig taknemmelig over, at jeg er god til at sætte mig selv i gang med små kreative projekter, som er en stor kilde til ro og glæde her hos mig.
-Jeg føler mig taknemmelig over de mennesker, som formår at støtte mig i min dagligdag, som accepterer mig, som den jeg er uden at forsøge at bestemme over eller irettesætte mig.
- Jeg føler mig taknemmelig hver gang jeg møder venlighed på min vej......og jeg føler mig taknemmelig hver gang, jeg er i stand til at glæde et andet menneske.....

og så er der de dage, hvor jeg føler mig taknemmelig over hver en blomst jeg møder på min vej.....en glæde over, at kunne føle glæde ved de helt simple ting, som naturens små vidundere.

Der er så mange små glæder på hver en vej vi betræder......og der er aldrig noget, der er så skidt at det ikke er godt for noget (som ordsproget så klogt siger).
For ud af rastløshed kommer også en masse små projekter og jeg har i denne uge været en godt eksemplar på en ægte hausfrau.
Min kæreste er hver dag (næsten) kommet hjem til lækkert hjemmebag, friskpresset appelsinjuice, aftensmad, som bare var klar til at sætte i ovnen og i den grad masser af knus og kram af taknemmelighed over, at han er der og over den kærlighed, vi er i stand til at skabe sammen.


 Lige fortiden læser jeg denne fantastiske og meget smukke bog, der minder mig om at huske på, at vi har engle, der passer på os og at livet vil os det godt, vi skal bare lære at stoppe op og lytte....
Jeg får gået en masse lange ture og nydt en dejlig udsigt ved vandet flere gange i løbet af ugen.
Der er ikke noget så helbredende som en lang gåtur og et par dybe vejrtrækninger.
 
Og når det så er sagt; Kom nu med mere sol og sommer......vi har virkeligt brug for det:0)



torsdag den 20. juni 2013

Melfrie drømmeboller med kokos og kanel

Disse boller er virkeligt det bedste, jeg længe har fremtryllet i mit køkken. De er fyldt med gode fedtstoffer, masser af fibre og mineraler. Og så er de rigtigt gode for blodsukkeret, og dermed et super mellemmåltid i løbet af dagen.
Og det bedste er, at min kæreste også er helt vild med dem.

De smager rigtigt godt med et lidt salt pålæg, som f.eks. peanutbutter, hummus eller bare med en god klat økosmør...mums.
Og de dufter så fuglene synger.....det er ren lykke hele vejen igennem:0)

Opskriften fandt jeg i Louises Bruuns nye bog; "Få en lykkelig krop på 28 dage".
Jeg har ingen planer om at teste kuren, som sådan, men dem, der jævnligt følger med her hos mig ved, at jeg flere gange har benyttet mig af hendes opskrifter.
Jeg må også indrømme, at jeg er en ret stor fan hvad angår den kødløse del (og de søde sager). Jeg synes hendes bøger er så smukke og forførende, at jeg ofte låner dem på biblioteket bare for at sidde og bladre i dem og nyde alle de smukke billeder.

Men nu tilbage til opskriften, som jeg som altid har ændret en lille smule i bl.a. har jeg tilsat lidt revne gulerødder og lidt salt.
Jeg synes brød bliver lidt for fadt uden salt, men man kan jo gøre, som behager:0)
Og ja så har jeg ændret opskriften efter, hvad jeg godt kan lide af frø og kerner. Men igen er der frit slag på alle hylder.

Min opskrift kom til at se således ud:

100g græskarkerner
50g cashewnødder
50g valnødder
50g sesamfrø
100g mandler
50g hørfrø
50g chiafrø
4 æg
4 spsk. kokosfedt - eller olie
2 spsk. kokosmel
2 spsk. hampefrø (alternativ 2 ekstra spsk. kokosmel)
3 tsk. kanel
½ tsk. ingefær
1/4 tsk. salt
2 gulerødder, groftrevne
2 spsk. husk

Kør frø kerner, nødder og kokosmel til mel i en foodprocessor. Tilsæt æg, kokosfedt og groftrevne gulerødder og kør det til en jævn masse.
Tilsæt. kanel, ingefær og salt. Til sidst tilsættes loppefrøskaller, som samler dejen.
Form 16 små boller og sæt dem på en bageplade betrukket med bagepapir. Bages ca. 35 minutter ved 150 grader.
.....og nyd den dejlige duft, som spreder sig i hele køkkenet:0)

Skønne til morgenmad og mellemmåltid. Jeg har aldrig bagt boller, som er blevet spist så hurtig...mums!:0)
 
 
 

tirsdag den 18. juni 2013

Med focus på protein

Som nævnt i tidligere blogindlæg har jeg lige pt. ekstra fokus på at få nok protein. Protein er den vigtigste aminosyrer i forhold til vores eget velbefindende og kroppens restitution og opbygning.
Hvis jeg har en af mine mindre gode dage, hvor det føles, som om alting vælter er der to ting, som jeg altid prioriterer af bidende nødvendighed. Det ene er at gå en lang tur. Det andet er at spise protein.

Jeg kan straks mærke det på mit humør, hvis jeg ikke har fået nok og jeg hungrer nærmest efter et kogt æg eller et stykke laks. For selvom jeg ikke spiser kød, har jeg stadigvæk et helt fundamentalt behov for at få tilført nok protein i mine 3 hovedmåltider dagligt.

Lidt facts om protein;

Bortset fra vand er protein det, der findes mest af i vores krop.
Proteinerne i din krop og i kosten består af små molekyler kaldet aminosyrer. Kroppen kan selv fremstille 21 af dem. De sidste 9 kaldes de essentielle, da de skal komme igennem den kost, vi spiser.

Udover at protein er med til at balancere både vores humør og vores blodsukker, er det essentielt for et velfungerende hormonsystem og immunforsvar.
Protein er nødvendigt for opbygning og reparation af muskelvæv.
Hver dag genopbygges kroppen forfra, og de materialer kroppen bruger til dette kommer udelukkende fra det protein, du spiser.
Derfor er det vigtigt hver dag at spise protein af god kvalitet, som er med til at styrke kroppen og cellerne i alle dens funktioner.

Desuden er protein med til at hæve stofskiftet, da det kræver langt mere af kroppen at nedbryde protein, end det gør at nedbryde fedt og kulhydrat.
Så derfor anbefaler man ofte folk, der er på slankekur en proteinrig kost. Men det er faktisk også super vigtigt, hvis man ønsker at tage på i vægt.
Da protein netop er med til at opbygge muskelmasse og muskler vejer mere end fedt.

Som ikke kødspisende (vegetar vil jeg ikke kalde mig, da jeg på ingen måde kan undvære laks) er det selvfølgelig ekstra vigtigt at have opmærksom på at få nok, og det er faktisk ret nemt.
Der er ingen grund til at proppe sig med store bøffer i et forsøg på at dække kroppens behov for protein.

Nu kan jeg jo ikke lade være med at være fortaler for klimaspørgsmålet og miljøet. Og jeg forsøger at overbevise min kære kæreste om at han altid skal købe kød af god kvalitet, fordi det andet simpelthen er fyldt med pesticider og medicinrester og desuden bare er skidt for miljøet generelt.
Heldigvis tager han en stor del af det til sig (og jeg jubler:0))
For i mine øjne er buræg, pangasius filet, billig dåsetun og kød til en 20`er i nettos køledisk det rene miljøsvineri.
Hvis man endeligt skal spare, så spar et andet sted!!!

Men nu nok om det.....havde bare lige brug for at lufte en holdning der;0)

Dem der følger mine opskrifter her på bloggen kan vist godt blive enige med mig om at en af mine klare favoritter, når det kommer til protein er Hampeprotein. Det er simpelthen en af de bedste opdagelser jeg nogensinde har gjort.
Det er sundt, det er smagsneutralt, det er let optageligt og så adskiller det sig fra mange andre typer proteinpulver i det det indeholder alle essentielle aminosyrer i det forhold, som kroppen har brug for. Jeg spiser det næsten hver morgen i min morgensmoothie eller også bruger jeg det i en lækker banankage, i sunde og smagsfulde proteinbarer, og det næste bliver nok at det kommer i omgang vegedeller eller i grøntsagspostej.
Og så er det vegansk, så alle kan spise med.

Andre gode vegetariske kilder er;

Æg
Valleprotein
hytteost
Græsk yoghurt, skyr og fromage frais
parmesan
gede- og fåreoste

og veganske kilder;

Quinoa
Amaranth
Tofu og sojabønner
spirer
boghvede
chiafrø
bønner og linser
Nødder og peanuts
og selvfølgelig hamp

Håber dette kan bruges lidt som inspiration...om ikke andet blev jeg selv lidt klogere og lidt mere opmærksom på, hvor jeg skal hente mine gode proteiner fra og hvorfor det er så vigtigt:0)

Protein når det efter min mening er allerbedst:0)

torsdag den 13. juni 2013

Lidt tanker og nye fortsætter for sommeren

Lige fortiden kører tankerne rundt i mit hoved non-stop. Jeg spekulerer rigtigt meget på fremtiden og øver mig i at give slip på fortiden.
I lørdags var jeg til et hygge-spise arrangement med nogle dejlige tøser. Vi spillede et spil der hed Ego, som faktisk var ret underholdende....et godt spil, hvis man ønsker at lære hinanden bedre at kende.
Selve spillet består af en række spørgsmål, som man skal tage stilling til og de andre skal så gætte og satse på, hvad man har svaret....lidt ligesom poker bare med spørgsmål.
Men summa summarum er at et af spørgsmålene lød; Tænker du mest på fortiden eller på fremtiden?
Svaret fra min veninde var selvfølgelig fremtiden.
Og der slog det mig.....at ja jeg tænker (og bekymrer mig) rigtigt meget om fremtiden, men er stor del af mig hænger også stadig meget fast ved fortiden.
Jeg har utroligt svært ved at tilgive mig selv generelt. Jeg har svært ved at give slip på de brølere, jeg begår, og har jeg først lavet en fejl, kommer jeg ikke over det, før jeg på en eller anden måde har kompenseret eller gjort det godt igen.
Desværre har jeg ofte også meget svært ved at tilgive andre, hvis de har såret mig dybt.
Det sidste har jeg fået fortalt hører sig med til at være født i stjernetegnet skorpionen.
Nu er jeg ikke en person, der hæfter mig særlig meget ved astrologi og slet ikke på en måde, som jeg mener skal være en undskyldning, for at have det svært med nogle ting. Men det får mig alligevel til at tænke på nogle grundlæggende ting, som jeg meget gerne vil ændre.
Og der er faktisk ikke noget, der er så befordrende for ens selvtillid, som at sætte sig nogle mål og så nå dem. Jeg kan næsten ikke komme i tanke om noget, der kan gøre mig mere stolt af eller glad for mig selv.
Jeg tror generelt, det er meget vigtigt at have nogle mål her i livet, som er værd at stræbe efter, og som får os til at føle os som et bedre menneske......og det behøves jo ikke at være nogle store mål, som at redde verden fra hungersnød eller løbe et Berlin maraton.
Så selvom vi er langt forbi nytåret tænker jeg, at det er på tide, at jeg sætter mig nogle nye mål og ønsker for fremtiden og praktisere det så vidt som muligt hver dag.

Nogle af de store ting jeg godt kunne tænke mig at ændre er bl.a.....

  • - At blive bedre til at give slip på fortiden og tilgive mig selv for mine fejl og mangler
  • - At huske mig selv på alle de gode ting jeg gør, i stedet for at have fokus på alt det, jeg ikke gør
  • - At huske at trække vejret dybt ned i maven flere gange om dagen
  • - At give slip på den indre stress i stedet for at lade det køre derudad med 1000 km i timen.
  • - At blive bedre til at give udtryk for mine behov, i stedet for at lukke af, når jeg er ked af det
Og de lidt mindre ting;

  • - At huske at skrue ned for vandet, når jeg går i bad om morgenen (det andet er ren spild af vand)
  • - At blive bedre til at strukturere min hverdag, så jeg ikke så hurtigt bliver så hurtigt stresset over småting.
  • - At give mig selv omsorg HVER dag
  • - At huske mine mellemmåltider, så jeg ikke akut får det dårligt og bliver humørsyg.
  • - At have fokus på miljøet og hvad jeg selv kan foretage af små justeringer (jf. første punkt)
  • - At opøve min tålmodighed
  • - At prioritere de ting, som gør mig glad og lade det huslige ligge (Jeg når det jo nok alligevel)
  • - At prioritere min søvn og gå i seng i ordentlig tid hver aften

Så ingen tvivl om at her er lidt at arbejde med sommeren over.
Jeg forsøger fortsat at fange de gode øjeblikke og selvom det regner kan det jo godt være en smuk og dejlig dag.
Jeg har bagt boller og spist resten af mangokuglerne overtrukket med chokolade.....man bliver bare nødt til at være god ved sig selv:0)

Hjemmebagte boller uden mel, som jeg er meget spændt på at smage (og der kommer selvfølgelig en opskrift hvis de er gode)

Og et billede fra forleden hvor jeg var ude og lege med kameraet...elsker alle de blomster og farver, som sommeren har at byde på

onsdag den 12. juni 2013

Små labre laksedeller

Disse laksedeller skal min kæreste have en stor del af æren for. Det var nemlig hans ide og han har været super i processen med at videreudvikle og gøre opskriften til en af de opskrifter, vi kommer til at bruge igen og igen.
Det er ingen hemmelighed at jeg er helt vild med laks...faktisk er det den eneste fisk, jeg har en decideret craving efter og også den eneste fisk, jeg spiser jævnligt.
Ellers er jeg nok for meget vegetar til at gå helt i fisk;0)

Men disse små laksedeller blev faktisk så lækre, at jeg allerede glæder mig til næste gang de kommer på menuen......og så er de gode lige at gå og hapse i løbet af dagen. Så lav endeligt rigeligt, så der også er til madpakken dagen efter.

Portionen giver ca. 8 stk.

400 g fersk laks
1 æg
1 spsk. tamari soja sovs
3 spsk. skallin
1 tsk. karrypasta (vi brugte den røde)
2 forårsløg (eller et lille løg)
1 tsk. tørret citrongræs
En håndfuld frisk basilikum

kokosolie eller smør til stegning

skær laksen i mindre stykker og kom den i foodprocessoren sammen med resten af ingredienserne.
Varm olie eller smør godt op på en pande og form farsen til små frikadeller. Steg dem til de er sprøde og gyldne . De skal ca. have 5 minutter på hver side.

Server dem med dit ynglings tilbehør og evt. koldt glas hvidvin


 


Laks i skøn forklædning serveret med en grøn salat, avocado og den gode dip af peberfrugt og valnødder.....det var en god aften:0)

søndag den 9. juni 2013

Sund og lækker banan-proteinkage

Lige fortiden har jeg rigtigt meget fokus på protein og jeg har rigtigt meget fokus på at få nok. Så denne weekend forkælelse blev en proteinrig banankage, som jeg længe har haft liggende i mine arkiver under "opskrifter, der skal afprøves".
Opskriften stammer fra Thorbjorgs anti-age bog "Spis dig yngre" (så det satser jeg lige på, at jeg har gjort denne weekend;0)).
Jeg har som altid ændret lidt i opskriften. Jeg har bl.a. tilsat hampeprotein. Hvis man ikke lige har det på lager, kan man sagtens erstatte med noget mere mel.
Kagen er ikke særlig sød og som min kæreste sagde "kunne den godt lige træne til en skovfuld sukker". Men jeg synes den er helt ideel. Jeg er ikke særlig vild med alt for søde ting. Jeg kunne dog finde på at tilsætte en pære i små tern for lidt mere friskhed og som ekstra selvforkælelse kunne jeg finde på at smelte lidt mørk chokolade og dekorere den med.....mums!

Denne kage vil jeg nyde som en sund eftermiddags snack, som dessert med smeltet chokolade eller som en luksuriøs morgenmad med lidt yoghurt eller avocado til.

Opskriften lyder således;

150 g quinoagryn (rå)
3 store bananer (eller 4 små)
4 æg
80 g kokosolie eller smør
100 g tørrede abrikoser (eller svesker)
1 tsk. kardemomme
2 tsk. ingefær
1 tsk. kanel
½ tsk. vanillepulver
saft af ½ citron
85 g fuldkornsrismel
25 g hampeproteinpulver
2 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
100g hasselnødder
100g mandler
80g valnødder (eller pecannødder)
60 g frosne blåbær (eller tørrede)

Kog quinoaen og lad den køle af.
Indstil ovnen på 180 grader.

Mos bananerne og rør dem sammen med æg, fedtstof og citronsaft (jeg brugte en god gammeldags håndmixer).
Bland alt tørstoffet sammen og rør det i bananmassen lidt efter lidt.

Skær abrikoserne i grove tern og hak nødderne groft.
Rør abrikoser og nødder i dejen med håndkraft sammen med blåbærrene.

Til sidst tilsættes quinoagryn.

Kom dejen i en lille springform eller bradepande og bag kagen 20-30 minutter. Når du kan prikke i den med en gaffel uden at dejen hænger ved er den færdig.
Lad stå og køle af en times tid inden den nydes.....

NB; Denne kage bliver lidt våd i det, nok fordi jeg har brugt frosne blåbær i stedet for tørrede, som der står i den oprindelige opskrift.
Så hvis man bruger frosne er det en god ide lige at mærke efter om den kan klare lidt mere mel inden kagen puttes i ovnen, så den bliver mere fast i konsistensen efterfølgende.
Næste gang vil jeg spenderer og købe de tørrede blåbær....lidt luksus skal man da have:0)

 
Vi nød vores kage ude på altanen med friske danske jordbær til....



Det er virkeligt værd at huske på de gode og dejlige dage hvor solen skinner og butikkerne bugner af friske bær og lækre grøntsager........

Hvor jeg elsker det!

tirsdag den 4. juni 2013

Solskin og skønne mangokugler

Ud over at nyde det helt igennem dejlige vejr ude på vores lille altan har jeg haft mig en lille hyggedag i køkkenet.
Jeg kan mærke, at det er tid til nye eksperimenter, men som det ofte er, bliver tingene ikke altid lige vellykket hver gang. Så nogle af eksperimenterne i dag bliver lidt af en ommer. Men heldigvis har jeg masser af tid foran mig nu (og en sød kæreste, som klarer det meste af opvasken), så jeg er ved, at samle mig et hav af opskrifter, som meget gerne skal afprøves snart.

Vinderen i dag var helt sikkert disse mango kugler, som smager skønt af sol og sommer....I like:0)
Jeg havde frygtet lidt, at de blev for søde, men citronsaften og peanutbutteren giver den søde mango et dejligt modspil....mums!

Opskriften fandt jeg inde på Mathildes lækre og meget inspirerende blog. Jeg har ændret en lille smule i opskriften og lavet en lidt større portion, så der er til aftenguf et godt stykke tid....

Jeg brugte;
100 g tørret mango (købt i brugsen uden tilsætningsstoffer og sukker)
50 g cashewnødder
50 g mandler
40 g kokosmel
saft af ½ citron
1 nip vanillepulver
1 lille spsk. peanutbutter (evt. mere hvis man synes)

Mangoen sættes i blød ½-1 time.
Mandler og cashewnødder blendes til mel i foodprocessoren.
Tilsæt mango, citronsaft, kokosmel, peanutbutter og vanillepulver.
Smag til og rul dem til kugler.
De er lidt smattede og svære at rulle, så man kan evt sætte massen på køl en times tid inden de rulles.
Jeg vendte som altid mine kugler i afskallede hampefrø ene og alene af den grund, at jeg ikke er vild med kokos i alt for store mængder.
Men ellers kokosmel, som også er et langt billigere alternativ.

Og nå ja....så vendte jeg også to i smeltet mørk chokolade, som kæresten og jeg skal nyde i aften.

Skønne mangokugler....perfekt til en solskinsdag på altanen

Og så har jeg præsteret at få min første solskoldning, og dette kun i den ene side af mit hoved og hals. Sådan går det, når man sidder for længe i den samme stol på altanen. Særligt flatterende er det ikke, og selvom jeg har kæmpet lidt med det dilemma, om nu solcreme er en god ide eller ej (Kemisk filter...er det godt eller skidt?), har jeg her til eftermiddag været inde i helsekosten og købe en solcreme med faktor 15. Ellers erhvervede jeg mig for noget tid siden en rigtigt fin hat/kasket, som faktisk beskytter ansigtet ganske godt.
Så det må være mit survivel kit mod solens ellers dejlige stråler her sommeren over....gid sommeren kommer til at vare (meget) længe i år:0)

Et godt makkerpar sommeren over




lørdag den 1. juni 2013

Glutenfri pizza med tomatsovs

Forrige havde jeg lovet min kæreste, at vi skulle bage pizza, og for mig var det derfor en mulighed for at lege lidt med min opskrift på glutenfri pizza.
Selvom jeg synes min sædvanlige opskrift smager rigtigt godt, kan jeg godt savne, at den smager af lidt mere, og har lidt mere kraft.
Desværre har jeg i perioder lidt problemer med at tåle tomat, men besluttede mig alligevel for at vove pelsen, og det gik faktisk rigtigt godt. Det er åbenbart lidt nemmere for maven at klare, når sovsen både er kogt og bagt. Og toppet med alskens gode grøntsager og lidt frisk mozzarella vil jeg vove at påstå, at det er den bedste pizza, jeg nogensinde har lavet.

Som det er med glutenfri dej bliver pizzaen ikke sprød, som hvis du laver en almindelig dej. Men jeg elsker den dejlige blødhed pizzabunden har og jeg synes, at chiafrøene og mandlerne giver den en ekstra lækker "crunch", som jeg er helt vild med.

Min opskrift kommer lige her;

Pizzabund;
15g husk
5 dl. lunken vand
3/4 tsk. salt
100 g risflager
50 g mandler, blendet til mel
20 g chiafrø
60 g rismel
100 g boghvedemel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. tørret ramsløg

Tomatsovs;
to små løg eller et stort
2 fed hvidløg
1 tsk. gurkemeje
2 dåser flåede tomater
timian og oregano (eller andre krydderier)
Frisk basilikum
salt og peber
kokosolie eller olivenolie til at stege i

Først laver du tomatsovsen;
Hak løg og hvidløg og svits det i kokosolie med lidt gurkemeje i 5-10 minutter til de er bløde.
Tilsæt de flåede tomater og tørrede krydderier og kog det hele ved svag varme i ca. 30 minutter.
Tilsæt frisk basilikum og kog sovsen yderligere 10 minutter inden du tager den af varmen og lader den køle af.

Imens laver du dejen;
Vand og husk røres grundigt sammen. Brug gerne en el mikser eller andet der kan piske kraftigt.
Lad massen stå og trække 10 minutter til den får samme konsistens som tapetklister.
De øvrige ingredienser blandes i og æltes sammen.
Dejen rulles ud på en bageplade imellem to stykker bagepapir.
Vær opmærksom på at dejen bliver meget våd, og det er derfor en god ide at strø lidt mel på det stykke bagepapir, du ruller den ud på. Pizzadejen kan nemlig godt hænge lidt fast og være svær at få af bagepapiret, når den er bagt.
Forbag dejen 15 min. ved 200 grader.

Derefter fylder du den med tomatsovs og favoritgrøntsager. Og topper evt. med lidt mozzarella, feta eller hvad man nu er til.
Derefter bages den færdig i ca. 20 minutter.

Pizzaen kan sagtens fryses, så der er til nem aftensmad eller en frokost senere hen (hvis der altså bliver noget tilovers:0))

 Sådan her kom min pizza til at se ud. Jeg fyldte den med rød peberfrugt, søde kartofler, champignon, broccoli og frisk mozzarella. Og med en håndfuld ruccola og en klat basilikum pesto til var det et måltid, der fik alle smagsløgene til at synge....mums!  

onsdag den 29. maj 2013

Smukke ord på en gråvejrsdag

Louise L Hay skriver så smukt i sin bog "tanker fra hjertet";

"Jo mere vi tillader kærligheden at strømme fra os
 Jo mere vokser den indeni os
 Kærligheden er den stærkeste kraft, der findes
 Kærligheden til os selv
 er den kærlighed, som helbreder os" 

Der er nogle dage, hvor der er lidt for meget tid til at tænke, og lidt for lidt plads i mit hoved til at skabe orden og struktur.
Og så er det godt at huske på, at kærligheden findes overalt, og indeni os. Vi vokser af kærlighed og vi kan vælge at lade os omslutte af den eller give den "et spark i røven".

Jeg forsøger hele tiden at huske, også når det hele skrænter, og jeg glemmer og hopper med begge ben ind i de stressende tanker og de bange anelser for fremtiden.
Men der er dage som i dag, hvor det virkeligt er værd at huske på og glæde sig over de små ting. Så jeg har været ude at gå langt. Det er ikke noget som den fysiske træthed efter en lang gåtur, og jeg elsker følelsen af rigtigt at blive blæst igennem.

Jeg har forsøgt at fange små glimt af glæde og forår.......det er alt sammen små ting, der er værd at ligge mærke til:0)

Duften af friske syrener. Hvor jeg elsker det...minder mig om barndom og den umiddelbare glæde ved de små ting.
 
Smukke blade på et stykke græs. Hvis jeg var lidt mere garvet med mit kamera ville jeg kunne fange bladene, der hvirvlede rundt i luften.

smukke blomster gør mig altid i godt humør

En god udsigt og en følelse af rigtigt at blive blæst igennem er altid rart...

søndag den 26. maj 2013

At rydde op og give slip

I den seneste tid har jeg brugt rigtigt meget tid på at gå i gemmerne for at rydde op i alt mit rod. Jeg er nemlig en rigtig samler.
Jeg har det med at gemme og ophobe artikler, opskrifter, som jeg aldrig får afprøvet, tøj som jeg aldrig kommer til at passe, fordi jeg har en tendens til enten at købe det for småt eller stort, sko med alt for høje hæle, som jeg aldrig kommer til at gå i, sjove små dippedutter til kreative projekter, som aldrig bliver til noget. Mærkelige ting fra helsekosten, som jeg godt ved, at jeg aldrig kommer til at spise, fordi det jeg laver selv smager meget bedre.
Man kan vist godt sige, at jeg er en rigtig køber. Der er aldrig langt fra tanke til handling her hos mig.

Men her på det seneste er det udover det faktum, at det ofte stresser mig økonomisk, begyndt at have følelsen af, at nu må det altså være nok. Der er ingen grund til at eje alle de ting, og alt det tøj, som jeg alligevel aldrig får brugt. Jeg bliver bare ikke lykkeligere eller gladere af det.
Og så er det, at jeg kom til at tænke på; hvorfor er det altid at vi holder fast i de ting, som vi ikke har brug for eller som på ingen måde gavner os?
De er lidt ligesom med indlærte vaner. Vi gør ofte de samme ting igen og igen. Tænker de samme tanker igen og igen, selvom vi godt ved at de ikke gør noget godt for os.

Og jeg selv er mester i dette....jeg holder fast i de negative tanker, som f.eks. giver mig angst og som af og til gør det umuligt for mig at overskue noget som helst.
Jeg holder fast ved alt det, som for mig er trygt og forhindrer mig i at sprænge nye grænser.
Jeg gør det, som jeg ved fungerer i et forsøg på at passe på mig selv og det er i og for sig også rigtigt godt, hvis det bare ikke forhindrede mig i at leve mit liv, som jeg gerne vil og lære noget nyt.

Ofte har jeg følelsen af, at klamrer mig til det, som i bund og grund skader mere end gavner. Og det i sig selv synes jeg af og til kan være skræmmende.
Jeg har så mange ønsker og drømme, som jeg slet ikke ved, hvordan jeg nogensinde skal realisere, fordi jeg er så bange for at blive kørt helt ned af min angst.

Og i mit logiske sind ved jeg jo godt, at det bare er tanker, som jeg skal lære at omfavne og give slip på.......de er der jo et eller andet sted for at hjælpe mig.

Om ikke andet giver det mig en rigtigt god følelse af rigtigt at få ryddet ud og givet slip på noget af "alt det gamle lort" og endnu bedre er det, når man kan glæde en veninde med en ny kjole eller gøre sig rigtigt gode venner med genbrugsshoppen.


  De bedste stunder er nu de stunder, hvor man formår at være 100% nærværende og tilstede i øjeblikket og bare nyde en god kop kakao eller en lækker smoothie....eller bare det at være til:0)

Nogle af mine weekendglæder har bl.a. bestået af inspirerende læsestof......

 
Smukke røde roser som min kæreste kom hjem med i fredags.......
 
 
Og et helt nyt puslespil, som jeg næsten ikke kan vente med at komme i gang med at samle.......
 
 
Og så bare det at solen skinner og at sommeren er lige om hjørnet.....det i sig selv er en kæmpe glæde:0)