Findes der engle....

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har haft den gode start på det nye år, som jeg havde håbet på. For mit vedkommende sker der et eller andet i min hjerne, når der er så mange dage, hvor solen knap nok titter frem. Har ellers været yderst flittig med mine daglige gåture og det er jo i sig selv en god ting.
For jeg elsker at gå, og jeg elsker at være udenfor.....og jeg tænker ofte på, hvordan det mon vil være at leve i et land hvor solen skinner året rundt.

Men nok om det, selvom det ikke har været en super god start, er det ikke alting der har været noget øv. Vi lærer jo hele tiden af de ting, vi oplever, og de mennesker, vi møder. Min lektion går i denne tid ud på at finde ro...helt og aldeles. Og med et nervesystem som mit føles det lidt som at skulle bestige mount everest. For ro er bestemt ikke det, jeg har mest af i mit liv. Men jeg synes, det går fremad stille og roligt.

Og så har jeg haft en rigtigt god oplevelse. Jeg er begyndt at komme hos en kinesiolog...en meget spirituel dame, som på en eller anden måde formår at nå ind bag angsten og det, der ligger bagved. Det har været lidt af en hurra oplevelse efterfulgt af en humørmæssig nedtur. For det er rart at blive taget hånd om, og det er rart, at der er en, der går ind og giver omsorg, hvor jeg selv ikke formår. Og samtidig med er det skræmmende, for jeg er bange for, hvad der er hun finder, og hvor det vil føre mig henad.
Og jeg mærker ensomheden, der banker på. Den ensomhed som jeg ved, at jeg i perioder har brug for som en ven, for at overleve, men også den ensomhed som gør mig bange for at fejle og for at være fanget i ingenmandsland.

Og jeg spekulerer på om engle findes? Det har jeg altid haft en tro på. Ligenu har jeg brug for at tro på det ekstra meget. For jeg magter ikke at slås med min egen angst og jeg magter ikke at slås med mit Ego. Jeg har brug for at give slip og flyde med og huske på alt det, der gør mig glad og giver glæde i det hele taget.

Så spørgsmålet er vel, hvordan kan jeg forkæle mig selv bedst muligt her i løbet af vinteren og hvordan kan jeg blive bedre til at finde glæden frem på bordet, så angsten og de triste tanker ikke tager overhånd.

Jeg vælger at tro på, at der er en engel, der holder hånden over mig:0)