En blog om alt det der gør mig glad og alt det, der inspirerer mig i min hverdag. Mit ønske er at blive bedre til at huske på alle de positive oplevelser og stunder, jeg har i min hverdag.....for livet er i bund og grund en virkelig smuk ting. Men når man er et menneske, som mig, der til tider har det med at løbe ind i en voldsomt storm i form af en angst, der kan være alt dominerende, så er det så ekstra vigtigt at huske på alt der beriger og som gør hverdagen værd at forholde sig til. Så dette er mit positive projekt......jeg tænker, at alle må have behov for at samle på smil engang imellem.....dette er mine smil:0):0):0)

fredag den 4. januar 2013

Glutenfri `rugbrød`

Som en start på det nye år får jeg bagt en hel masse, og jeg synes, det er skønt. Jeg elsker at afprøve nye opskrifter og blive positivt overraskende.
Og positivt overrasket blev jeg i høj grad, da jeg smagte på dette glutenfri `rugbrød`.
Jeg synes ellers at glutenfrit brød (medmindre det er kage eller muffins) ofte er meget kedelig i smagen og meget `grødagtig`. Men det er slet ikke tilfældet med dette brød, som jeg synes er ovenud skønt.

Endnu mere begejstret er jeg for at dette brød kan erstatte min `mangel`på det gængse rugbrød. Jeg kan nemlig ikke tåle rug, og savner ofte et brød der er lidt bastant i det.....
Dette er et godt bud...

2 dl kogte brune ris
evt 1 tsk gurkemeje til at koge risene med
2 spsk husk
100 g hirse eller quinoaflager
40 g sesamfrø
40 g chiafrø
40 g hørfrø
60 g græskarkerner
5 dl kogt vand
2 spsk olivenolie
1 tsk agavesirup
1 tsk salt
1 tsk timian
½ pakke gær (gerne økologisk)
1 dl lunken vand
300 g glutenfri mel (jeg brugte en blanding af hirse, quinoa, ris og majsmel)

Risene koges ca 35 minutter med gurkemejen under låg. Lad den køle af imens du forbereder resten.
Husk, hirseflager, sesamfrø, chiafrø, hørfrø og græskarkerner røres godt sammen med det kogende vand.
Rør gerne rundt i ca 10 minutter. Lad blandingen stå og køle af gerne ½ times tid. (dette for at varmen ikke slår gæren ihjel).
Olie, agavesirup, timian og salt tilsættes. Rør godt rundt.
Mål 1 dl lunken vand op i et deciliter mel og rør gæren ud i vandet. Det skal være lillefinger varmt.
Hæld væsken i kerneblandingen.
Tilsæt derefter de afkølede ris og det glutenfri mel.
Rør dejen godt sammen og hæld den i en rugbrødsform. Prik huller i toppen af brødet med en gaffel.

Bag brødet 1 time ved 200 grader.

Tag brødet ud og pak det ind i et fugtigt viskestykke til det er lunkent. Det må ikke stå for længe, da det så bliver smattet. Opbevar brødet i køleskabet til dagen efter og skær det i skiver.
Det kan evt fryses, så man altid har en skive, når trangen melder sig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar