Valnøddeguf......

Forleden lavede jeg denne dip. Jeg har lige pt. lidt af en craving efter dild, og det kommer rigtigt godt til sin ret i denne lidt bitre dip, som er fyldt med de essentielle omega-3-fedtsyrer og B6 vitamin. Og ja så er dild propfyldt med jern, så måske min craving skyldes at min krop er godt og grundigt vintertræt og bare trænger til lys og varme.
Og heldigvis er vi jo godt på vej...synes de sidste par dage har været helt fantastiske med alt den solskin og i dag, da jeg var nede og handle havde jeg det ligefrem varmt.
Men indtil foråret for alvor springer ud vil jeg nurse om min krop og spise denne skønne dip til en omgang ovnbagt laks eller en vegetardelle.....
Opskriften stammer fra kogebogen "Hedeturen går til køkkenet", som bl.a. er forfattet af Louise Bruun.

Opskriften lyder således

40g valnødder
20g mandler
2 spsk. hørfrø
½ citron
1 fed hvidløg
1 dl olivenolie
1 lille håndfuld dild
urtesalt

Valnødder, hørfrø og mandler sættes i blød i koldt vand gerne 3-4 timer.
Den halve citron presses og blendes sammen med nødder og frø, hvidløg, dild og olivenolie.
Smag til med urtesalt og server som du lyster til en varm ret eller til grøntsager skåret i stænger.

 

Rødbedetærte med broccoli og frisk basilikum

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg elsker tærte og specielt her om vinteren hvor de gode rodfrugter er let tilgængelig og kroppen skriger på mere af det gode fedt, laver jeg dem til ukendelighed.
Denne opskrift er en, jeg har huslet mig lidt frem til og jeg synes den er blevet intet mindre end perfekt og meget smuk. Jeg elsker rødbeder både pga. af den søde og bløde smag, men så sandeligt også pga. den flotte farve.
Desuden er rødbeder fyldt med Jern, B og C vitaminer, og så er de gode for leveren. Så jeg spiser dem hele året rundt....men det er i vintermånederne de smager af mest og derfor har jeg tænkt på at lave et lille rødbedetema her i marts måned, for virkeligt at udnytte at rødbedesæsonen stadig er på og at der er så mange fantastiske ting man kan udnytte med den smukke rodfrugt.

Opskriften på tærten kommer her;

Tærtebund;
60 g quinoamel
60 g boghvedemel
40 g rismel
30 g sesamfrø

Tærtefyld;
3-4 kogte rødbeder (alt efter størrelse)
½ broccolihoved
1 stor porre
1 lille bundt frisk basilikum
1 tsk. timian
1 stor håndfuld pinjekerner
2 fed hvidløg

4 æg
1 brik havrefløde
urtesalt og friskkværnet peber
Lidt friskkværnet muskatnød

Tænd ovnen på 200 grader.
Ingredienserne til tærtebunden æltes sammen og fordeles i et tærtefad. Forbag tærtebunden 5-8 minutter  og lad den afkøle let

Rødbederne koges ca. 50 minutter til de er nemme at stikke i med en gaffel (Dette kan evt gøres på forhånd eller aftenen forinden). Lad rødbederne køle af og gnub dem let, så skinnet er nemt at skrælle af.
Rens porren og skær den i fine skiver sammen med hvidløgene.
Porrer og hvidløg svitses ved svag varme på en pande i lidt olivenolie. Derefter tilsættes rødbeden som svitses med i ca. 5 minutter.
Tilsæt timian og den friske basilikum. Krydder med lidt urtesalt
Rens broccolien og damp den let i kogende vand et par minutter.

Rør æggene sammen med havrefløden og krydrer med urtesalt, muskat og friskkværnet peber.

Fordel porre-rødbedeblandingen og broccolien i den forbagte tærtebund. Hæld æggemassen ud over og bag den i ovnen ca. 30 minutter ved 200 grader.
Lad den køle af 10 minutter inden den serveres.....

 

 

 

Jeg servede en god håndfuld ruccola og en klat hjemmelavet krydderurtepesto til tærten. Det smagte skønt:0)

Når JA-Hatten skal tages på

For ikke så længe siden sagde min kæreste noget til mig, som jeg har tænkt meget over og taget til mig. Jeg havde et par dage, hvor jeg havde det virkeligt skidt i maven og dermed følte mig som en svækket grøntsag, der bare lå på sofaen og var ynkelig.....Og ja det var jeg i allerhøjeste grad og totalt sortseende og bare træt af vinter og kulde (og hvad jeg nu ellers synes, jeg havde at brokke mig over den dag).
Men til sidst fik min kæreste nok og hev fat i mig og sagde, at nu måtte det altså være nok. Nu blev vi nødt til at være positive og tage JA-Hatten på. Og det havde han så sandeligt ret i. For hvad får man egentligt ud af at brokke sig og frygte for en fremtid, som man ingen ide har om, hvordan kommer til at se ud.
Jeg kan ikke gisne om hvad der kommer til at ske. Jeg kan ikke forudsige om nogle af de ting, der virkeligt ligger mit hjerte nært bliver til min virkelighed en dag. Men det hjælper absolut intet at brokke sig (udover at det måske giver luft for lidt frustration, hvilket i og for sig også kan være fint nok i et kort tidsrum). Men derefter må man altså op på hesten igen og tage JA-Hatten på. For ingen tvivl om at det er meget svært for livet at give os det, vi ønsker os, hvis energien på forhånd er negativ og opgivende.
Så jeg har besluttet mig for at gå 100% ind og tage JA-Hatten på hver dag i det omfang det kan lade sig gøre. Og jeg ved, at med øvelse vil det med tiden blive lige så nemt, som at huske at børste tænder hver aften, før man går i seng.
Jeg ønsker at sige JA til livet, sige JA til universet og sige JA til fremtiden med alt, hvad den har at byde på. Jeg vil sige JA til nye udfordringer og nye oplevelser, og jeg vil øve mig i hver dag at give slip på alt det gamle, give slip på frygt, bekymring, stress, ensomhed og usikkerhed.
Simpelthen bare åbne op og sige JA til ALT.
For jeg ved, at livet vil det bedste, og nu har jeg tænkt mig at give alt min tillid til den proces, som livet nu engang er og sige JA til alt den visdom, som den har at tilbyde.
Og i stedet for at frygte min egen skrøbelighed vil jeg sige et kæmpe STORT JA til min krop og elske og omfavne den, præcis som den er. For den fortjener alt min kærlighed også når det gør ondt.

Har du husket at give dig selv egen omsorg og sagt ja til livet for nylig?

Når jeg siger JA til alt hvad livet byder er det også lidt nemmere at samle på alt det positive og gå "all in" kreativt.
Det her er noget af det som har givet mig en følelse af glæde på det seneste;

 

Smukke blomster fra min kæreste på Valentines dag

 

At finde legebarnet frem og male et billede som dette.....dejlig elefant:0)

 

At lave en collage som husker mig på alt det gode, og det jeg har at være taknemmelig for:0)

 

Og lige om lidt (vælger jeg at tro på) bliver det forår...............................

At være særlig sensitiv and how to survive....

Der er ingen tvivl om, at jeg hører ind under den kategori, som "man" omtaler som særlig sensitiv.
Jeg ved, at der er utroligt mange gaver i dette....at være god til det kreative, at være i god kontakt med det spirituelle og være god til mennesker og til at fornemme stemninger generelt.

Men nogle gange føles det mere som en pest end som en gave. Fordi jeg tænker, at netop sensitiviteten er den grundlæggende faktor for, at mit liv ofte kører så meget op og ned. At jeg døjer med min angst og ofte har kvalme og ondt i maven, og at der i perioder ingenting skal til, før jeg er i stand til at udviske alle former for tørke i Sahara.
Før i tiden var det sådan, at et angst anfald nærmest kunne udløse 3 dages nonstop grådanfald.
Dette er heldigvis noget, der er blevet bedre med årene, nu nøjes jeg med at par timer og en stor kop kakao, så er jeg nogenlunde mig selv igen.

Det hårdeste ved sensitiviteten synes jeg helt sikkert er mit manglende grundlag af tillid til verden. Så langt jeg kan huske tilbage i mit liv, kan jeg huske en følelse af at være utryg i verden og meget let påvirkelig overfor, hvad verden mente, og hvad jeg selv var i stand til at fornemme.
Ingen tvivl om, at jeg ikke er født med verdens største selvværd, og jeg har ikke lært at opbygge dette værd i min familie, fordi jeg altid har været "anderledes", og ikke er blevet set med min sensitivitet.

I mit voksne liv er jeg heldigvis nået så langt, at jeg er begyndt at stå langt mere fast omkring mine egne begrænsninger, og hvad jeg evner uden at regningen bliver alt for stor efterfølgende (ofte i form af en enorm træthed og nedtrykthed). Jeg er i den grad blevet meget bedre til at sige fra, selvom det fortsat ofte gør mig ked af det, når mit hjerte vil mere, end mit sind magter.
For ofte drømmer jeg om at kunne noget mere; at være i stand til at bryde flere grænser og blive bedre til det spontane og uplanlagte. Og ikke hele tiden at skulle tage hensyn til min meget lave stress tærskel.
Og jeg drømmer i den grad om, at være helt upåvirket af hvad andre tænker og mener. Og kan virkeligt godt misunde folk, som er gode til at ruste sig med "stål" og komme frem i verden med store skridt.

Når det så er sagt, er jeg ganske ydmyg omkring mine ønsker for fremtiden. For i bund og grund ønsker jeg bare at være glad og tilfreds, der hvor jeg er lige nu. Jeg ved, at jeg ikke egner mig til et liv i overhalingsbanen, fordi jeg er så let modtagelig overfor stress. Og en af de ting, jeg har lært, som giver mig rigtigt meget, er at være god til at tage en pause eller to i løbet af dagen, hvor jeg bare ligger og mærker, og er med det som er.

En anden ting er hele tiden at fokusere på de små skridt i stedet for at sætte de helt store mål og planer for dagen. Alt har ret....det vigtigste er at skabe en eller anden form for glæde hver dag.
Og det kan være hvad som helst........jeg finder f.eks. utroligt meget ro og glæde ved at skrive og det kommer der ofte digte ud af eller et blog indlæg som dette.
Så er der maleriet, og puslespil er jeg blevet helt bidt af. Det er nærmest helt mindfull at sidde og nørkle med alle disse små brikker.....og jeg vil virkeligt anbefale det, hvis man har svært ved at finde ro eller er meget stresset.

En anden ting som kan give mig meget ro er at følge en opskrift og det er uden tvivl derfor dette primært er blevet en madblog, det er min måde at udforske nye sider af mine evner og kundskaber på.
Det er så sanseligt at lave mad, og jeg bliver virkeligt helt stolt af mig selv, når det lykkedes mig at frembringe nye og velsmagende retter. Og det skal lige siges at for fem år siden, lavede jeg stort set aldrig nye retter, fordi jeg simpelthen fandt det alt for uoverskueligt og angstprovokerende. Så yep...det er de små skridt, der tæller:0)

Mine største håb og drømme for fremtiden handler uden tvivl om, at jeg håber, at jeg en dag bliver så gode venner med min angst, at jeg kan tage en uddannelse, igen behøver det ikke at være det helt store, jeg tænker meget i det alternative, og jeg håber, at jeg en dag vil sidde i en position, hvor jeg er i stand til at give noget til andre, der som mig selv kæmper med den sarte sensitivitet.
Og så drømmer jeg om at rejse......at kunne spare op og rejse og opleve en masse sammen med min kæreste. Mit voksenliv har ikke været præget af så mange oplevelser på det plan, både fordi jeg ikke har haft råd, men også fordi jeg ikke har turdet pga. de problemer jeg døjer med i min mave.
Og har man èn gang haft en madforgiftning, skal jeg hilse og sige, at det bestemt ikke er noget, man nogensinde ønsker sig igen.

Men heldigvis er jeg begyndt at blive mere modig og jeg har efterhånden lært hvilke forholdsregler jeg skal tage hjemmefra og jeg har lært, at min krop er langt stærkere end jeg umiddelbart tror.....så nu mangler jeg kun at spare op;0)

For en af de helt klart positive ting ved at være særligt sensitiv er, at man oplever og mærker med alle sanser.....så selv de små ting fylder og bliver smukke. Og jeg har meget nemt ved at føle mig taknemmelig og beriget, når jeg oplever eller ser noget, som går lige i hjertet.
Netop derfor synes jeg, at det at få blomster er en helt fantastisk ting (min kæreste fatter det ikke, for det kan jo ikke spises). Men blomster kan nydes og duftes til, ofte i en helt uge, og specielt her om vinteren gør det mig glad at komme hjem til en frisk buket, som bare står og minder mig om, at foråret og sommeren kommer igen.
Og at alting bliver lysere...også når det føles allerværst:0)

Og så er der det med at være god ved sig selv....som jeg flere gange har skrevet om, Så synes jeg, at det er det allervigtigste af alt. For vores krop er vores tempel og vores sind er vores barometer. Så det er så vigtigt at nurse og lytte til sig selv.....og give omsorg og ikke lade sig diktere af udefrakommende faktorer og strenge regler om hvad der er godt og hvad der er skidt. hvad der er sundt eller mindre sundt.
Lærer vi at mærke og lytte til kroppen vil den fortælle os alt, hvad vi behøver at vide.........og jeg er tror ofte, at det er dette vi mangler, når vi stresser rundt og har travlt med verden omkring os. Vi glemmer os selv og den indre visdom, vi alle bærer på:0)

Lige fortiden finder jeg utroligt meget ro og glæde ved dette smukke puslespil, som godt nok også udfordrer min tålmodighed på det ypperste.

Men det kan jeg kun forestille mig er sundt for sjælen:0)

Polenta

Polenta er for mig en helt ny og forunderlig ting. Første gang jeg smagte det, var da vi var i Hamburg sidste sommer. Der fik jeg det serveret som en slags grød med en rødvinssovs ovenpå, og jeg var bestemt ikke begejstret.
Men heldigvis var min kæreste nysgerrig (og den dag åbenbart altædende), så vi har været i køkkenet og eksperimentere. Det er der blevet disse velsmagende godbidder udad.
For nej, jeg synes bestemt ikke, det var lækkert som grød, men krydret med basilikum, paprika og gærflager, og stegt i masser af kokosolie, så må jeg indrømme at jeg er blevet helt "hugged". Endda så meget at jeg har bedt kæresten om at lave en ekstra stor portion, så der er også er til fryseren, og dermed til en frokost eller en godbid en dag, jeg er på farten.
Jeg er sikker på at polenta kan varieres i det uendeligt og man kan lave mange forskellige slags topping f.eks. er jeg ret sikker på at det ville klæde den med grillede svampe og peberfrugter.
Og man kan sikkert også lave dem i en sød version med honning og årstidens frugt.
Men her kommer de i alt sin enkelthed......som en lille "sideorder" til aftensmaden.

9 dl vand
Havsalt
3 dl polenta (grove majsgryn)
Paprika
En stor håndfuld frisk basilikum
1 spsk. gærflager
Olivenolie
Friskkværnet sort peber

Bring vandet i kog, kom et drys havsalt i og hæld polentaen i lidt efter lidt, mens du pisker, så der ikke dannes klumper. Skru ned for varmen og lad polentaen stå og simre 25-30 minutter til den er tyk og fast. Husk at røre i den jævnligt, da den meget nemt brænder på.
Til sidst tilsætter du paprika, frisk basilikum, gærflager, et skvæt olivenolie og peber.
Det hele røres godt sammen og hældes i et ildfast fad.
Lad polentaen stå og køle af, gerne et par timer (jeg plejer at sætte den på køl) til den er fast og har sat sig.
Skær polentaen ud i firkanter og steg dem på panden i masser af kokosolie. Drys gerne med mere paprika og evt. lidt chilipulver.

Her er de så....lige til at guffe. Jeg skal prøve dem en dag til morgenmad med spejlæg til.....

glutenfri quinoaknækbrød med chia og hampefrø

Disse knækbrød er de bedste, jeg har bagt til dags dato. Normalt plejer jeg at bage knækbrød med masser af kerner, og de smager også virkeligt godt. Men jeg synes ofte, at de er anledning til en hel del mavekneb og ubehag i tarmen generelt (i hvert fald for mennesker som mig, der har et meget sart mave-tarm system) Men efter at have eksperimenteret lidt i køkkenet er jeg nået frem til disse helt igennem skønne og velsmagende knækbrød, som er fyldt med super næring og gode fedtstoffer fra mandler, sesam -og chiafrø. Gode proteiner fra hampefrøene. Både quinoamel og hirse indeholder masser af magnesium.
Desuden er hirse rigtigt godt for hår, hud og negle, da det bl.a. indeholder B-vitaminer, zink, jern fosfor og kalium. Så vil man gerne have en smuk hud, kan jeg kun anbefale at spise en masse hirse og indtage en masse gode fedtstoffer.
Og der er disse knækbrød en genial snack, for de indeholder det hele og så er de tilmed meget milde mod maven.
De ryger hurtigt, så jeg vil helt bestemt anbefale at bage en dobbeltportion.

Opskriften kommer lige her;

100g quinoamel
100g hirseflager
50g mandler, kværnet til mel
1 tsk. husk
1-1½ dl. vand
1 dl. olivenolie
1 tsk. salt
2 tsk. bagepulver
½ dl. sesamfrø
½ dl. chiafrø
½ dl. hampefrø

Alle ingredienserne blandes sammen i en skål og æltes med vand og olivenolie. Start med at tilsætte 1 dl vand og juster undervejs til du har en dej, der er let fugtig.
Massen rulles ud mellem to stykker bagepapir til en stor plade. Dejen skæres ud i firkanter med en pizzaskærer eller en kniv i ønsket knækbrøds-størrelse.
Knækbrødene bages ved 180 grader i ca. 20 minutter til de er let gyldne i overfladen.

Med fokus på C vtamin

Jeg er efterhånden godt træt af at have en konstant løbende næse.
Heldigvis har jeg i år været sparet for en større omgang influenza. Det er kun blevet til lidt småsnøft i løbet af vinteren og en enkelt dag eller to på langs.
Men jeg har nu været ude og købe mig et glas med c vitamin, da jeg på fornemmer at mit immunforsvar godt kunne trænge til et ordentligt boost.
Og efter at have surfet rundt på nettet har jeg fundet ud af, hvor fremragende dette vitamin er i sig selv, og jeg glæder mig virkeligt til at se, hvilken effekt jeg vil kunne mærke i kroppen efter en kur med disse....

C vitamin har stor betydning for immunforsvaret, det fremmer sårhealing og nedsætter blodets kolesterol.
C vitamin er et naturligt afføringsmiddel og forebygger skørbrug.
C vitamin har en positiv indflydelse på knogler, hud og arterier. Det hjælper med udskillelsen af toksiske stoffer og fremmer produktionen af antistress hormoner.
C vitamin er desuden nødvendig for optagelsen af Jern og calcium.

C vitamin mangel ses bl.a. ved øget træthed, blødende tandkød og langsom sårhealing.
Det er sjældent, at vi mangler dette, men jeg tænker at her om vinteren, hvor frugt og grønt er mere kedeligt og knapt så frisk kan det være en rigtig god ide med et ekstra tilskud.

C vitamin findes naturligt i kiwi, bær, tomater, grønne bladgrøntsager, persille, broccoli, peberfrugt, appelsin, citron, og kål.

C vitamin er vandopløseligt og du kan dermed ikke overdosere, da kroppen udskiller det naturligt igennem urinen, hvis du har spist for meget.

 

Jeg har købt disse fra biosym, som også indeholder calcium og magnesium.

Hummus med karry

Jeg elsker karry, specielt her om vinteren hvor det rigtigt varmer og stimulerer og giver en glad følelse i hele kroppen.
Denne hummus er også en af de opskrifter, jeg laver igen og igen. Den passer rigtigt godt til æg og grøntsagsfrikadeller og så får den en smuk gul farve pga. gurkemejen.
Gurkemeje er super imod betændelsestilstande i kroppen, fordøjelsesproblemer og flere forsøg har vist, at det højst sandsynligt er med til at forebygge tarmkræft.
Så jeg bruger gurkemeje i stort set alt, hvad jeg kan slippe af sted med

Opskriften lyder således:

150 g kikærter, lagt i blød og kogt en times tid
1 spsk. tahin
saft af ½ citron
1 tsk karry
1 tsk gurkemeje
1 tsk paprika
½ tsk spidskommen
1 nip cayennepeber
salt/urtesalt
1/4 dl olivenolie (evt. lidt mere alt efter hvor olieret man kan lide sin hummus)
Vand
Sesamfrø

Alle ingredienser, undtagen sesamfrøene, blendes med en stavblender. Konsistensen reguleres undervejs med vand og olivenolie. Jeg kan godt lide en hummus der er lidt olieret, så holder den også længere på køl, da olien konserverer og dermed sikrer holdbarheden. Du kan også tilsætte lidt friske krydderurter eller chili, hvis du vil have den mere spicy.
Til sidst rister du sesamfrøene på en tør pande under hurtigt omrøring ved høj varme (så du ikke ødelægger de gode fedtstoffer). Du kan evt. vende dem med lidt urtesalt for ekstra smag.
Sesamfrøene vendes i hummus`en og fyldes i et skoldet glas.
Min hummus holder 6-7 dage på køl.

Selvforkælelse

I denne uge har min krop været helt ude af balance som jeg nu ved til dels skyldes meno og dermed mig som en omvandrende hormonbombe. En anden side af det er det forløb, jeg er begyndt hos, hos en kinesiolog. For puha, hvor trækker det indimellem tænder ud at arbejde med og forsøge at frigøre en masse gammelt fra fortiden. Men det er i den grad også berigende og inspirerende, og det får mig til at tænke i nye tankebaner. Og det giver mig mod på fortsat at kæmpe for at få frigjort min angst, så den ikke længere hæmmer mig så meget i min dagligdag.
Men som tingene er lige nu, har jeg svært ved at finde ro, og jeg har svært ved at finde stilhed med mig selv. Derfor tænker jeg ekstra meget over, at få noget glæde og velvære ind i min dagligdag.
Ofte skal der ikke så meget til. For mit vedkommende glipper min balance ofte ved, at jeg glemmer at være opmærksom, opmærksom på mine oprigtige behov, og jeg glemmer at mærke efter, hvad der er jeg egentligt har lyst.

Jeg synes det er rigtigt vigtigt, hvis man kan finde tid til det, at forkæle sig selv hver dag (og det behøves ikke at være vildere end at tage et fodbad eller ligge og lytte til noget dejligt musik) og jeg synes det er rigtigt vigtigt hver dag at spise noget mad, som gør èn glad (også selvom det ikke er lig med sundhed).
To meget simple ting, som virkeligt kan løfte en grå hverdag.

Udover det er der en masse andre ting, jeg forbinder med velvære og selvforkælelse. Jeg har lavet mig en liste (er en stor fortaler for den slags), fordi jeg ved, at når jeg får skrevet sådanne ting ned, så bliver jeg bedre til at være opmærksom på og huske......

Selvforkælelse er for mig bl.a.;

- At fylde hele køkkenet med velduftende hjemmebag
- At læse en bog, der fanger mig og som får mig til at glemme alt om tid og sted
- At starte dagen med et lækkert morgenmåltid.....lige fortiden er favoritten en lun bananbombe smurt
  med peanutbutter, dekoreret med gojibær, æble og rå kakaonips, eller en skål soyayoghurt rørt op
  med vanilje, bær og andet frugt.
- Stå tidligt op og starte dagen med yogastræk
- Tilføre nye farver til min garderobe (Er jeg den eneste, der er ved at være træt af uld, sort og grå?)
- Fodbade med Epsonsalt (den holder altid, når man ligesom jeg har fødder som is)
- Prøve noget nyt....evt gå en tur et nyt sted, en ny opskrift eller lade mig inspirere af et nyt miljø.
- Tage en pause i løbet af dagen og give mig selv lov til blot at mærke
- Putte mig under dynen på sofaen med en god serie på skærmen
- At tro på at jeg godt kan
- At føle kærlighed
- En god venindestund
- At nyde noget der indeholder en god mørk chokolade eller kakao
- At danse rundt i stuen til glad musik (Abba hitter lige fortiden)

Her er nogle af de ting, der har givet mig en følelse af glæde i denne uge;

Lækker musik på mp3`eren

 

En lang gå tur og et kig ud over et smukt stykke landskab

Denne lækre rismælk, som er genial til smoothies sammen med youghurt og bær.....og så oveni købet fundet på tilbud

 

 

 

     Frisklavede rawfood kugler lige til at fortære:0)

 

Det er så vigtigt at huske på alt det som giver glæde.........lige nu falder sneen atter og jeg tænker, at det er smukt og selvom det er koldt gælder det om at nyde hver en årstid, som den nu engang er. Uden vinter ville vi ikke nyde foråret, solen og sommervarmen så meget. Alt har sine plusser og minusser....lige nu kan jeg kun glæde mig over at vi går mod lysere tider, at jeg er i gang med at male et billede, som får smilet frem på mine læber og at jeg har en helt weekend at se frem til, hvor den bare skal stå på hygge med kæresten..

 

 

Små ugleunger

Jeg har i et godt stykke tid gået og syslet lidt med små børn til mine uglepuder og nu er de endeligt blevet færdige.

Og fine er de da om end en smule amatøragtige (bliver nok aldrig den store ørn til syning).
Det gad jeg virkeligt godt gøre mere i.......og drømmer om at lære at hækle. Men lige nu kniber det lidt med at finde tålmodigheden til det.....det er så meget nemmere at fortsætte med at gøre det som man i forvejen er god til.

Har planer om at lave lidt trylledej her til påske og på den måde tage fat på foråret tidligt. Jeg har lige været inde forbi DMI et smut og kigge og de lover sne, sne og sne.
Smukt det er det da. Men suk hvor jeg trænger til at komme ud af vinterstøvlerne, iføre mig noget lækkert tøj og få barberet de ben:0)

"lakselasagne"

Denne ret har vi efterhånden lavet en del gange herhjemme hos os. Det er grøntsager lagt i lag (i stedet for pasta) imellem skøn tomatsovs, en hvid sovs lavet af havremælk og stykker af laks. Hvad er der ikke at elske?
Opskriften stammer fra Umahros kogebog "køkkenrevolutionen for hele familien".
Den er lidt tidkrævende at lave på en hverdag. Men man kan enten lave tomatsovsen på forhånd eller købe den på glas, hvis man ikke gider at stå flere timer i køkkenet.
Jeg er som altid fortaler for at lave det hele fra bunden, så jeg laver den selv.
Det er så skønt med ovn mad når vinden rusker udenfor og her i weekenden er jeg rigtigt blevet rusket igennem på alle måder. Ville ønske at jeg bare engang imellem havde samvittighed til at blive indendøre.
Jeg er nok langt fra den eneste der sukker efter forår. Og imens vi venter nupper jeg lige et ekstra fodbad.....

Opskriften på den skønne lasagne kommer lige her;

3 spsk. kokosolie eller økologisk smør
3 spsk. brunt rismel
5 dl havremælk eller soyamælk (jeg bruger altid havremælk, da jeg ikke bryder mig om smagen af opvarmet soyamælk)
Lidt muskatnød
Havsalt
friskkværnet hvid peber
4 - 5 dl tomatsovs (jeg laver min af to dåser flåede tomater, løg, hvidløg og frisk basilikum, nemt og simpelt:0))
1 stor aubergine
1 squash
1 stor sød kartoffel
400 g laksefilet skåret i mindre stykker
Evt. Feta, mozarella, gærflager eller andet til topping

Smelt kokosolie eller smør i en gryde og pisk melet i. Lad det simre imens du pisker, til smør eller kokosolien samler sig. Det tager ca. 1 minut.
Tag gryden af varmen og hæld havremælken i gryden i en tynd stråle imens du pisker. Stil gryden tilbage på komfuret og lad sovsen simre ved mellemhøj varme i 8-10 minutter, imens du rører og venter på at den bliver tykkere.
Smag sovsen til med muskatnød, salt og hvid peber.
Læg et lag af grøntsager blandet godt sammen i bunden af en bradepande. Så et lag laks. Hæld så et tyndt lag af hvid sovs ovenpå og derefter af tomatsovsen.
Fortsæt med at ligge lag på lag til der ikke er flere grøntsager, fisk, hvid sovs og tomatsovs.

Giv lasagnen ca. 30 minutter ved 200 grader, indtil grøntsagerne er møre.
Lad stå og køle af 10 minutter inden den serveres evt. med en grøn salat til.

Tip; hvis man ikke er til laks kan torsk, rødspætte eller hellefisk bruges.
Grøntsagerne kan varieres efter sæson. Jeg har med stor succes erstattet aubergine med jordskokker, hvis det er det vi har haft i køleskabet.

 

Her en færdig lakselasagne med lidt blandet topping bestående af gærflager, græskarkerner og en rest mozarella