quinoasalat med rødbeder, pære og squash

Som vi nærmer os foråret (er april egentligt ikke den første forårsmåned?) begynder jeg at tænke mere i salater og hvad der af muligheder nu, hvor sommergrøntsagerne begynder at være i sæson.
Jeg må ærligt indrømme, at jeg køber rødbeder hele året og jagter dem nærmest om sommeren. Jeg har en stor forkærlighed for kogte rødbeder og elsker dem i salater.....
Derfor blev dette en salat med kogte rødbeder, squash og pære, som jeg fandt på hylderne i helsekosten.
Hvis der er noget mit øko hjerte banker for, så er det da det:0)
Salaten blev lavet lidt på slum, så det bliver ca. mål......når jeg laver en salat er det meget sjældent at jeg følger en opskrift til punkt og prikke.
Resultatet synes jeg blev superlækkert og helt sikkert en salat, jeg kommer til at lave mange gange her i foråret og henover sommeren.

½ dl quinoa
1 stor rødbede, kogt i ca. 50 minutter
½ stor squash eller en lille
1 pære
persille og purløg

dressing;
valnøddeolie (ellers olivenolie)
saft af en halv citron
½-1 tsk. sennep
urtesalt

Pinjekerner

Skyl quinoa`en grundigt og kog den 15 - 20 minutter til kornet har "åbnet" sig og danner små ringe.
Lad gerne quiona`en stå og trække 5 minutter i det kogte vand efterfølgende.
Rødbede, squash og pære skæres i små tern og vendes i en skål sammen med den kogte quinoa.
Persille og purløg finthakkes og drysses hen over til salaten.

Rør en dressing af valnøddeolie, citronsaft sennep og urtesalt og vend alle ingredienserne sammen.

Pinjekernerne ristes på en pande ved høj varme under hurtig omrøring (dette så du ikke ødelægger de gode fedtstoffer)

Drys pinjekernerne henover salaten og server....!

Og den er også god dagen efter og ideel til madpakken.

 

Pink og serveret....perfekt til en tøsefrokost og det bankende prinsessehjerte;0)

Humørmuffins vol. 2

Udover at nyde det helt igennem dejlige forårsvejr har jeg denne weekend leget lidt med min opskrift på humør muffins.

Jeg må ærligt indrømme at selvom jeg virkeligt nyder at solen står højt på himlen, har jeg lidt svært ved at få mit humør helt op at ringe. Men jeg sætter min lid til at det kommer snigende stille og roligt.

I mellemtiden forsøger jeg så vidt muligt at booste humøret kostmæssigt, og det kan man bl.a. gøre ved disse muffins, da de kun indeholder lutter gode ting og sager som snakker til cellerne og de gode signalstoffer i hjernen, som er med til at danne endorfiner i kroppen.

Det gode ved disse muffins er at de kan kombineres på et utal af måder alt efter hvad man har stående på hylderne. Her har jeg brugt nogle af mine ynglings ingredienser, og jeg glæder mig allerede til at tage dem op af fryseren. De bliver nemlig kun bedre af at blive frosset, og så er de gode til en lille snack på farten.....

Jeg brugte;

70 g valnødder
80 g cashewnødder
100g mandler
100g græskarkerner
50 g hampefrø, afskallede
50 g sesamfrø
2 bananer
2 æg
½ dl rismælk
50 g tranebær, sødet med æblekoncentrat
4-5 abrikoser i små tern
2 tsk. kanel
½ tsk. vanillepulver
½ tsk. kardemomme
1 knivspids salt

Blend alle nødder og kerner på nær sesam og hampefrø
Mos bananerne og tilsæt dem sammen med æg og rismælk.
Hak tranebærerne groft og skær abrikoserne i små tern.
Vend det hele sammen med krydderierne og fyld dejen i små muffins forme.
De bages ca. 15 min ved 200 grader til de er let gyldne i overfladen.

Jeg brugte nogle små høje nogle, som jeg har købt i Ikea. Jeg synes den giver de fineste muffins......

Hvis man yderligere ønske at booste humøret eller tilføje lidt ekstra kræs kan man smelte noget 86% chokolade og dekorere dem med.

Jeg tog dem au naturel denne gang, men den med chokoladen er så absolut et punkt der skal på en eftermiddag med venindebesøg eller bare ren selvforkælelse og nydelse.....

                                                                                 

Muffins er en af de ting, der altid skaber glæde herhjemme hos os. Det bedste er næsten at min kæreste også er helt vilde med dem, selvom de er sunde.....

Ny energi og lidt hverdagsluksus

Jeg er så småt ved at vågne op igen efter den kolde og lange vinter ment på den måde, at jeg kan mærke, at lysten og energien til at iværksætte nye projekter er begyndt at komme igen.

Jeg har indtil videre foreslået min kæreste et hav af udflugter, vi kunne tage på i den kommende tid. Jeg har et stort behov for at gemme mine vinterstøvler langt væk og gå ud og investere i et par ordentlige gå-sko. Hele min krop hungrer efter at komme ud og gå nogle lange ture (der er ikke noget bedre end den tilfredsstillende fysiske træthed, man har efter at have gået langt)
Jeg har været ude og købe to nye lærreder, for jeg trænger virkeligt til at komme i gang igen med det kreative.
Jeg er begyndt at arbejde frivilligt i et kreativt værksted for psykisk syge.....
Og så har jeg et hav af opskrifter, som det kribler i mine fingre efter at få afprøvet (hvorfor er det lige, at vi ikke ejer en kummefryser?)

Og så er jeg simpelthen så glad og taknemmelig for, at der endeligt er plusgrader på termometret og at solen skinner. Jeg har fortrængt alt om den lange tunge vinter, som endeligt er overstået.
Og selvom jeg ved, at det danske forår er lunefuldt har jeg besluttet mig for, at der ikke skal være mere brok fra min side over det danske vejr. Og i stedet for vil jeg fokusere udelukkende på at være taknemmelig over, at det nu endeligt går den rigtige vej.......mod lysere tider.

Udover det forsøger jeg at omgive mig med lidt luksus i dagligdagen. For selvom der ikke er mange plusser på penge kontoen lige pt, så handler rigdom i høj grad om den følelse, man har indvendig. Jeg kan sagtens føle mig rig og beriget, selvom jeg ikke har råd til at gå ud og spise brunch hver lørdag.
Jeg vægter i høj grad de små ting i hverdagen, som kan få et smil frem på læberne eller bare give en god følelse indeni

Her er nogle af de ting, som giver mig en følelse af luksus lige fortiden....

- Gulerodssaft, som smager super skønt, som det er eller tilsat lidt appelsinsaft....lækkert.

- Mandelsmør fra monki, som er den bedste mandelsmør, jeg nogensinde har smagt. Mandlerne er letristede og tilsat en smule salt, hvilket gør den langt mere smagsfuld og lækker, end den jeg plejer at købe

- At iføre mig smukke og glitrende øreringe, som feks. disse her fra Dyrberg/Kern (som er et af mine ynglings mærker, når det kommer til øreringe med `pling` i).

- At dagdrømme og bruge tid på at tænke over alt det, jeg har at være taknemmelig over

- At planlægge dage, hvor jeg har tid og ro til bare at være med det, der er.

- At smøre mig selv ind i lækker bodylotion fra top til tå

- At sørge for at få de olier jeg har brug for hver dag. Der er ikke noget der kan gøre mig så glad som er starte morgenen med en smoothie tilsat masser af hørfrøolie. Det går lige i hjernen på mig og jeg kan få en følelse af at være helt `høj`.

- At læse en bog som inspirerer mig og gør mig i godt humør. Lige fortiden læser jeg `Intentionens kraft` af Wayne Dyer, som jeg fik for en sølle 50`er under bogudsalget. Han er en helt igennem inspirerende mand, og jeg tror efterhånden, jeg har læst de fleste af hans bøger.

......og som foråret langsomt begynder at titte frem, vil der komme mange flere, for hvor jeg glæder mig til at sidde på altanen og nyde solens stråler mod mit ansigt.
Og til at vi kan tage på heldagsudflugter med mad og drikke i kurven, som kan nydes udenfor.

Det ligger bare alt sammen og venter på at springe rigtigt ud:0)

små tærter med spinat, aubergine og sød kartoffel

Forleden lavede jeg disse små lækre tærter sammen med min mor.
Jeg har længe tænkt på, at jeg har haft lyst til at afprøve at lave små tærter i muffins forme, både fordi jeg elsker tærte, men også fordi jeg altid søger efter mad som er nemt og bekvemt at have med på farten, så jeg slipper for at smide penge efter take away, og andre halvdyre løsninger.
Og nu kommer det varmere vejr endeligt og så er det da bare med at komme ud i solen og nyde, og der er disse tærter et super godt bud, hvis man er til ture og hygge med madkurv i skov eller ved vand.
Og det gode ved at lave tærterne i muffins forme er, at dejen bliver ekstra sprød og lækker. Muffins formen fandt jeg i inspiration til ca. 150 kroner, og den er helt perfekt til at lave disse tærter i, da hullerne er støre end i en almindelig muffin form. Meget anbefalelsværdig:0)
Opskriften er lavet lidt på slum.
Men som udgangspunkt brugte jeg en standard tærtebunds opskrift, som jeg delte i 6 stykker.
Og det var lige tilpas.

Opskriften så nogenlunde sådan her ud;

Tærtebund:
30 g sesamfrø
20 g chiafrø
100 g quinoamel
50 g rismel
85 g smør
1 dl koldt vand
Lidt salt
Evt et drys tørret ramsløg eller timian

Tærtefyld;
½ aubergine
1 sød kartoffel
½ pose babyspinatblade (sådan ca:0))
1 lille løg
2 fed hvidløg
paprika
chilipulver
urtesalt og peber
Pinjekerner

Æggemasse;
4 æg
1½ dl havrefløde
friskkværnet muskatnød
Lidt urtesalt

Ingredienserne til tærtebunden æltes sammen og fordeles i 6 store muffins forme (hvis man ikke ejer de store, kan man sikkert snildt lave 8 små i stedet)

Løg og hvidløg hakkes fint
Aubergine og sød kartoffel skæres i små tern.
Spinaten skylles grundigt.
Svits først løg og hvidløg ved svag varme i ca. 5 minutter. Tilsæt derefter aubergine og kartoffeltern og lad det simre et par minutter.
Spinat tilsættes lidt efter lidt, så det langsomt slås ned.
Tilsæt krydderier og smag til med salt og peber.
Fordel fyldet i muffins formene. Drys med pinjekerner

Rør ingredienserne til æggemassen sammen og fordel den over grøntsagerne.
Jeg gav mine mini tærter ca. 25 minutter ved 200 grader. Men jeg tænker, at det er en god ide at holde øje med dem undervejs, så de hverken får for lidt eller for meget. Æggemassen skal være stiv, når du prikker i dem med en gaffel.
Lad dem stå og køle let af inden de serveres.

 

Her er de inden de fyldes med æggemasse

 

Og her serveret med en god klat rucola

 

De smagte virkeligt skønt. Næste gang vil jeg eksperimentere lidt med noget laks og dild. Det ville sikkert også være et hit:0)

 

Livet....det kræver mod

Noget som optager mig meget lige pt. er mod. Dette primært fordi jeg ville ønske, at jeg havde noget mere af den slags i mit liv.
Det er ikke særlig tit, jeg føler mig modig. Dette selvfølgelig specielt pga. angsten, som ofte ligger en stor dæmper på mange af de ting, jeg drømmer om og gerne vil.
Jeg tænker, at livet i den grad kræver mod med alle de udfordringer og snørklede veje, vi ofte bliver ført ad.
Det kræver mod, at være den man er, at sige fra når der er noget, man ikke magter og det kræver mod at bevæge sig over alle de forhindringer, som ligger i vejen for den umiddelbare glæde og lykkefølelse.

Selvom jeg ofte tænker, at jeg ville ønske, at jeg var mere modig mht. angsten, så er jeg modig hver dag (og ja man skal huske at rose sig selv for de ting, man er god til)
For jeg står op hver morgen med mod og tro på, at denne dag i dag vil være helt angst fri og denne dag i dag, vil jeg få det bedste ud af dagen uanset hvad. Og det er langt fra hver dag, der går som jeg håber og ønsker.
Men jeg har troen og modet på det hver morgen. Og lige fortiden står jeg endda op meget tidligere end jeg plejer, fordi jeg har mest energi og gå på mod om formiddagen. Og fordi jeg synes, det er super dejligt at kunne give sig selv lov til en lille slumre om eftermiddagen.

Ofte har jeg en følelse af, at jeg bare har lyst til at opgive det hele og bare skærme mig helt fra omverdenen. I perioder hvor jeg har meget angst, har jeg absolut intet behov for at være social, fordi jeg simpelthen ikke magter at skulle stå til rådighed. Og fordi jeg i perioder trives bedst i min lille puppe, hvor der er tid til at læse, fundere, skrive og læse blogs.....og være kreativ.
Men ni ud af ti gange tager jeg afsted alligevel, fordi jeg ved, at det er nødvendigt for at løfte min energi og jeg ved, at det er nødvendigt for at have en følelse af at kunne noget.
For ingen tvivl om at selvtillid giver mod.

Det jeg synes er sværest her i livet og for mig at se, er noget af det, der kræver allermest mod, er at stå ved den man er 100% og omfavne dette.
For hvor er det svært at få andre til at forstå og respektere, de fysiske begrænsninger, der er i at have et liv med angst. Men endnu svære er det for mig at sætte dem og lære at leve med dem (og ikke gå ned på det).
Hver dag kæmper jeg for at opretholde min værdighed, jeg kæmper for at opretholde et selvværd, der gør, at jeg kan klare et knæk engang imellem, og jeg kæmper for at værne om det, jeg holder af og værdsætter.

Og der er nogle ting, som bliver tabt, uden at der er overskud til at samle det op igen. Og der er nogle ting, der bliver prioriteret fra eller puttet i glemmebogen. Ene og alene af den grund at jeg hverken gider eller magter. at bruge energi på noget, som ikke giver mig noget igen.
Super egoistisk er det til tider, men det er nødvendigt for, at jeg kan trives.
Det vigtigste for mig er at give og føle kærlighed til det, der ligger mig nærmest, og som jeg ønsker at opretholde.
Og lige så vigtigt er det for mig at samle mod til endnu en ny dag, der gryer, som gerne hver morgen skal starte med en omgang mod og en selvrespekt, der gør mig i stand til at opretholde en hverdag, der er værd at have mod på.

Ingen tvivl om at livet det kræver mod og til tider en stor bunke overskud......

 

Noget der giver mig glæde lige fortiden er disse fine krus jeg købte i Hamborg....så skønne og livsbekræftende:0)

spread af butterbeans

Jeg elsker hummus og jeg spiser det gerne i stort set alle varianter.
Men nogle gange er det rart med en variation til kikærterne og der er butterbeans særdeles velegnede.
Som navnet lyder er de lækkert smøragtige og cremede i smagen og derfor super velegnet til en dip, som tilbehør til grøntsags stænger  eller smurt på brød.
Jeg laver altid min spread på slum og smager til undervejs.
Men som udgangspunkt ser opskriften sådan her ud;

150 g butterbeans, lagt i blød og kogt ca. 50 minutter
saft af ½ citron
½ dl olivenolie
spidskommen
1 fed hvidløg
paprika
salt og peber
friskhakket persille
vand til du har en passende konsistens

Græskarkerner, ristet let på en pande

Alle ingredienserne undtagen græskarner blendes til du har en let cremet mos. Smag til og vend til sidst de ristede græskarkerner i.
Opbevares på køl i et skoldet glas.

Min spread holder ca. 5-6 dage på køl.

Bon appetit;0)

Glutenfri quinoa-porre vafler

Disse vafler er efterhånden blevet lavet en del gange herhjemme hos os. Det jeg elsker ved disse vafler er at de virkeligt smager af noget og er super gode i sig selv, som tilbehør til suppe eller i stedet for brød til frokost.

Jeg elsker dem toppet med avocado, bønnemos og når det skal være ekstra lækkert frisk mozarella ost og basilikum.

Og ja så synes jeg bare det er sjovt at lave vafler....disse er faktisk de eneste vafler, jeg laver.
Men det kunne også være sjovt at lave nogle til sommer i en sød version toppet med friske bær.

Opskriften har jeg fra et kursus i vegetarisk madlavning af Lone Boel stiller, som jeg i flere omgange har været på under FOF (og som fortsat kører, hvis man skulle være nysgerrig på det).
For mig har det været en kæmpe inspirationskilde til mange af de opskrifter jeg bruger til daglig.
Du kan læse mere om hendes mange kurser lige her

Men tilbage til vaflerne som kommer her i en super sund og velsmagende version;

5 dl bouillon, afkølet
2 æg
4 spsk. olivenolie
2 dl. majsmel
2 dl. quinoamel
2 spsk + 2 tsk majsstivelse (i alt 40 ml)
½ tsk tørret timian
80 g renset, finthakket porre
2 spsk finthakket persille
friskkværnet peber
evt. salt (bouillonen salter meget, så jeg tilsætter aldrig ekstra salt)

Pisk bouillon, æg og olivenolie sammen.

Bland majsmel, quinoamel, majsstivelse, og timian og rør det lidt efter lidt i æggemassen

Tilsæt finthakket porre og persille, krydr med friskkværnet peber og rør dejen godt sammen.

Varm vaffeljernet godt op og pensl med lidt olivenolie.
Bag vaflerne indtil de er gyldne og sprøde. Læg dem til afkøling på en rist så de ikke bliver bløde.

Spises som de er eller toppes med en masse lækkert fyldt.

Vaflerne er fryseegnede.

De færdige vafler

 

 

Og her serveret med ovnbagte grøntsager, avocado, ruccola og pesto

 

Bon appetit:0)

Glutenfri pærebrød

Udover en lille tur til Hamburg har påsken her været meget stille i år. Vi har hygget herhjemme og fået ordnet en masse praktisk, og jeg har bagt til den helt store guldmedalje.
Og der er nu ikke noget bedre end frisk hjemmebag og slet ikke, når det fortsat har været koldt og vådt udenfor......og man allermest har lyst til at hygge indendørs

Jeg har længe tænkt på, at jeg har haft lyst til at lege lidt med dette pærebrød. Specielt da jeg stadig har amaranthflakes liggende tilovers fra julens konfekt.
Denne opskrift er jeg lidt stolt af, fordi det er en opskrift, jeg selv har lavet og udviklet igennem ca. 10 år.
Denne gang har jeg forsøgt at gøre den sukkerfri (bortset fra det honning, der er i amaranthflakes`ene), og jeg synes det er blevet rigtigt vellykket.
Det er ikke så sødt og er mere et brød end en kage. Men jeg synes det er helt perfekt, fordi det så også egner sig til morgenmad eller til madpakken evt. med en hummus eller en salat til.
Hvis man ønsker at gøre brødet mere kage`agtigt` kan man tilsætte ½ dl. agavesirup.

Opskriften lyder således;

1½ dl. amaranthflakes (boghvedeflakes kan også bruges)
2 æg
1 dl rismælk
1½ pærer i små tern
1 banan, moset
2 dl rismel
½ dl sesamfrø
1 dl mandler, malet til mel
1 tsk. vinstensbagepulver
1 tsk. ingefær
1 tsk. kanel
1 tsk. vanillepulver
½ tsk. kardemomme
Lidt friskkværnet muskatnød
60 g kokosolie, smeltet ved svag varme
1½ dl valnødder, grofthakket
40 g tørrede tranebær, grofthakket

Hæld amarantflakes op i en skål og knus dem let med en grydeske. Tilsæt æg, rismælk, pærer i tern, moset banan, kokosolie og vanillepulver. Rør det sammen og lad det stå og trække lidt.

Rør rismel, mandelmel, sesamfrø, bagepulver og krydderier sammen i en anden skål.

Bland de våde og de tørre ingredienserne og rør det hurtigt sammen.

Hak valnødder og tranebær groft og vend det i dejen.

Hæld dejen i en smurt form og drys med sesamfrø.
Bag det brødet i ovnen 30-50 minutter ved 180 grader alt efter hvilken form du bruger.

Jeg brugte et aflangt glasfad og mit brød var færdigt efter 35 minutter.
Men vælger man at bage det i en rugbrødsform skal det have omkring 50 minutter. Det er færdigt, når du kan stikke en gaffel i uden, at der hænger dej ved.

 

Amaranthflakes, det færdige pærebrød og et stykke lige til at hapse....

Det gode ved sådan et brød er at det bliver endnu bedre af at blive frosset, fordi krydderierne dermed "sætter" sig bedre og brødet bliver mere smagsfuldt.

 

Jeg har stadig amaranthflakes til overs, så mon ikke der bliver bagt endnu et brød inden de når sidste holdbarhedsdato:0)

Og idag har jeg bagt disse søde og syndige hindbærmuffins med hvid chokolade til min kæreste.

Han elsker det og det er så dejligt at glæde.

Jeg fandt opskriften inde på Sarahs blog, som du finder lige her

 

Og så er solen endeligt kommer...hvor er det dejligt, og hvor bliver det skønt med alle de lange gåture, jeg har tænkt mig at nyde i den kommende tid.

Så kom foråret også i år:0)