Broccoli - aspargesterrine

Denne opskrift har jeg lavet et utal af gange de sidste to måneder. Den er let og lækker og ja så elsker jeg bare at de danske grøntsager er begyndt at skyde op ad jorden. Så er det også en helt del nemmere at handle klimavenligt og i og med at det endeligt er blevet rigtigt forår er det på alle måder guld værd, at alting er saftigt og bare smager af mere....

Første gang jeg lavede denne terrine, lavede jeg den med spidskål i stedet for asparges, da det var det vi havde i køleskabet. Så på den måde kan den varieres i det uendelige alt efter hvilke grøntsager, der er i sæson.

Opskriften lyder således;

1 stor gulerod
250g grønne asparges
500g broccoli
1 håndfuld hakket persille (purløg kan også bruges)
4 piskede æg
1 dl cremefraice 18%
2 spsk. mel (jeg brugte rismel)
Lidt friskkværnet muskatnød
salt og peber

Gør grøntsagerne i stand. Skær gulerod i små tern. Snit asparges og broccoli i små stykker.
Damp broccoli og gulerod sammen i ca. 4-5 minutter. Jeg kan godt lide en lidt grov purè, så jeg damper dem ikke for længe.
Blend broccoli og gulerod og lad det afkøle let.
Damp aspargesene kort og lad dem ligeledes afkøle.
Rør broccolipureen med persille, æg, cremefraiche, rismel, muskat, salt og peber.
Kom halvdelen af purèen i et smurt fad. Fordel aspargesene henover. Slut af med resten af purèen..
Pynt evt. med lidt græskarkerner eller andet.

Terrinen bages ved 200 grader i vandbad i 40-50 minutter (alt efter hvor høj en form du bruger).
Terrinen er færdig, når den føles fast i det, når du stikker med en gaffel.
Lad den afkøle let inden den serveres.

Serveres med en frisk salt og evt. et stykke kød eller fisk.
Den smager også rigtigt godt kold, så den er meget madpakke velegnet.

 


 Sådan kom min terrine til at se ud.....

Den blev bl.a. serveret med en grøn salat af foråret lækre grøntsager

 

Og vandmelon skåret i tern.....mums, har lidt af en craving for den slags lige pt.

Lidt ammehjerne og en opskrift på glutenfri blåbær-banan pandekager

Mine dage er meget stille og rolige lige fortiden. Mentalt går jeg og forbereder mig på fødslen, og jeg har vist lidt det, som man kalder ammehjerne.
For jeg må være helt ærlig og sige, at der kører ikke så mange andre ting rundt i hovedet på mig lige fortiden, end hvad jeg skal have gjort klar og forberedt, inden min lille dreng melder sin ankomst.
Det er helt fantastisk, som han sparker og slår kolbøtter døgnet rundt. Jeg er så taknemmelig for, at han er så livlig, og at jeg dermed kan slippe alle bekymringer, hvad angår hans velbefindende.

Det er helt vildt....er ganske overbevist om, at jeg er mor om en måned...jeg kan slet ikke beskrive hvor meget, jeg glæder mig.
Hormonelt kan jeg også mærke, at det nærmer sig, for jeg er ret sikker på at jeg kunne leve af chokolade fra nu af og indtil fødslen. Min søde tand taler virkeligt for sig, men jeg er også ved at være virkeligt utålmodig nu og trænger bare til at holde ham i mine arme....

Men indtil da kan jeg lige så godt fylde fryseren med alskens lækre ting. Udover mørk chokolade er en af mine favoritter lige pt. disse super lækre pandekager. Jeg fandt opskriften på en seddel ovre i Super brugsen, og er ret sikker på at den er fra ham umahro:0).

Jeg har erstattet noget af rismelet med kokosfibre. Et produkt jeg på det seneste er blevet ret glad for og varmt kan anbefale til bagværk.
Det gode ved disse pandekager er at de er let syrlige og dermed ikke for søde. Elsker dem med peanutbutter, ekstra bær og et drys kakaonibs.
Perfekt graviditetsforkælelse:0)

4 æg
3 moste bananer
1½-2 dl. boghvedemel
1 dl kokosfibre
½-1 dl. rismel
2 spsk. kokosolie, let smeltet
friskpresset saft af en citron og evt. skal
½ tsk. vaniljepulver
1 tsk. stødt kanel
½ tsk. kardemomme
½ tsk. stødt muskat
Et drys himalaya salt
1 dl mandler, grofthakket
2-3dl blåbær (jeg brugte dem fra frost)

Pisk æg, bananer, boghvedemel, kokosfibre, rismel, kokosolie, citronsaft, vanilje, kanel, kardemomme, muskatnød og salt sammen til en tyk og luftig dej.
Vend de hakkede mandler og blåbærrene i dejen.
Varm lidt kokosolie op på en pande og steg dem ved middelvarme til de er lysebrune og sprøde på begge sider....

Dette var så det eneste billede jeg fik taget af pandekagerne inden de blev konsumeret eller smidt i fryseren. Det går lidt hurtigt lige pt. og man kan vist roligt sige, at jeg er glemsom.

 

 

Og så kommer der lige et billede af disse fine blomster, jeg fik af min kæreste forleden. Synes simpelthen at de er så smukke og det gør mig glad at have noget smukt at kigge på, når jeg går død på sofaen om eftermiddagen. Vi blev enige om at de er en slags mors dags ting, fordi mor det er jeg jo snart:0)

 

Squashklatter med forårsløg

I går fik jeg i samarbejde med min mor lavet disse små velsmagende squashklatter.
Jeg har lidt problemer med at have lyst til noget pt.....og så er sådanne små hapsere virkeligt guld værd.
I går spiste vi dem med hummus, ovnbagte auberginer og rødbedesalat. I dag har jeg fået en til frokost med laks, vandmelon og avokadomos
Jeg er sikker på at de også sagtens kan spises med noget sødt, hvis man ønsker at snyde lidt grøntsag

er ned i ungerne, da de er meget neutrale i smagen.
Jeg skal i hvert fald prøve det på lillemanden, når han kommer til verden og bliver stor nok til at spise rigtigt mad.

 

Opskriften er ganske simpel og som jeg lavede den kom den til at se sådan her ud;

500g squash, revet og drænet for væske
3 forårsløg
4 æg
40 g mandelmel (mandler blendet til mel)
50 g rismel
lidt salt og peber
friskkværnet muskatnød

Squashen rives og drænes for væske. Jeg benyttede mig af tricket med at lade dem stå i en sigte med lidt salt og derefter presse væsken ud med en ske.
Forårsløg hakkes i små stykker og mandlerne blendes til mel.
Det hele blandes i en skål og steges i små klatter på en pande i en god olie.
Jeg brugte kokosolie, men ellers ville olivenolie eller smør også være godt.

Ellers læser jeg lige pt. denne bog om smertefri fødsel. Det er nu ikke fordi fødslen optager mig synderligt. Pga. alt den kvalme jeg har kæmpet med og fortsat dominerer, er det ikke noget jeg frygter. Jeg glæder mig bare ubeskriveligt meget til min lille dreng kommer til verden. Jeg glæder mig til at holde ham tæt og elske ham. Og ikke mindst af alt til at kunne sætte mig ind i et køretøj eller nyde et måltid mad, uden at frygte at kaste op.
Jeg er klar og nu er der kun 5 uger til termin.....jubiii:0)

Gravid.....og temmelig udfordret.

For mig har min graviditet absolut ikke været nogen dans på roser. Det har været helt igennem hårdt fra dag 1. I starten mest af alt på grund af at jeg var så bange for at miste i fosteret igen og derfor knap turde gå nogle steder i frygt for at forårsage et eller andet, der kunne udløse en abort.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at min kæreste og jeg har kæmpet mange år for at nå hertil´. Det har været en hård kamp, så det er helt underligt at tænke på at nu... endeligt om 2 måneder bliver vi forældre....

Udover angsten og bekymringen har jeg også haft ubeskriveligt meget kvalme og madlede. De første måneder lå jeg ned, når jeg spiste for ikke at kaste maden op igen. Og når man som jeg er en spinkel lille en var det på ingen måde særlig ønskværdigt. Aldrig har jeg drukket så meget saft og kakao....flydende kalorier har jeg virkeligt fundet ud af kan være guld værd:0)

Jeg kan huske, at da jeg nåede de 12 uger og vi havde været til første scanning, da tænkte jeg; Nu må den kvalme endeligt være på retur, og så begyndte jeg at kaste op.
Og hvis der er noget jeg hader, så er det at kaste op. Heldigvis var det kun få gange og så blev det i en periode lidt bedre, indtil jeg pådrog mig en eller anden maveinfluenza, jeg lagde mig syg med en månedstid. Som efterfølgende blev afløst af forkølelse og mild influenza......det har været noget af en vinter for mit vedkommende og jeg må indrømme, at jeg er træt nu, som i helt og aldeles mørbanket.

Men hver dag mærker jeg min lille dreng sparke og jeg tænker; "to måneder endnu, så får jeg endeligt lov til at holde ham".
Ingen tvivl om at han er det hele værd. Men aldrig havde jeg troet, at en graviditet kan være så hård, og jeg glæder mig ubeskriveligt til at kunne sætte mig ind i en bus uden frygt for at kaste op.
Jeg glæder mig til at kunne nyde et måltid mad igen uden at frygte kvalmen og jeg glæder mig til at få min energi og mit overskud igen........

Jeg synes det er en kæmpe gave, at vi skal have et sommerbarn og for hver en babyting, vi køber bliver jeg gladere og mere forventningsfuld.
Jeg forsøger så vidt muligt at få nogle rolige dage herhjemme og skabe lidt overskud til det praktiske og til at være god ved mig selv.

Jeg har ikke taget særligt meget på i min graviditet og det er jeg lidt bekymret for. Vil jo så gerne have en masse at give ham, når han er kommet til verden.
Men det gode ved ro er at der også er ekstra tid til at værne om maden, og jeg må sige at mine madvaner har ændret sig en del efter, at jeg er blevet gravid. Nu handler det simpelthen om at få kalorier og kulhydrater nok.

Ingen tvivl om at der fortsat vil komme en masse sunde opskrifter her på bloggen, men jeg arbejder virkeligt også på at udfordre mig selv, med de mindre sunde ting, for livet handler også om nydelse og om at give sig selv lov til at følge sine impulser og lyster.
Lillemanden han kræver en helt masse her til sidst og hans mor har bare brug for at nurse om ham og sin hårdt prøvede gravide krop.....for om to måneder går det endeligt løs og så er det ikke sikkert der er tid til meget andet end at nurse min lille dreng og elske ham til fulde:0):0):0)

Det er en livlig lille dreng jeg har indeni min mave og af og til ser min mave virkeligt mærkelig ud og jeg spekulerer på; Hvad laver han dog?:0)

I weekenden havde vi svigerfamilien på besøg og jeg fik dette virkeligt fine hjemmestrikkede tøj. Jeg blev simpelthen så glad. Det er så dejligt at have noget, der er lidt lækkert til ham. Jeg kan næsten ikke vente til han bliver stor nok til at have det på.
 

 

Ikke mindst af alt bliver der stadig nydt store mængder kakao her på matriklen...her en hjemmelavet udgave af kokosmælk, rå kakao, krydderier og appelsinsaft. Graviditetsforkælelse kan jeg pt. ikke få nok af......og det er dejligt, når det kan være "home cooked". Det er længe siden jeg har lavet så mange overspringshandlinger, som jeg har gjort det sidste halve år. 

Pesto snegle

Her i weekenden blev der endeligt tid og overskud til at bage lidt. Jeg faldt over denne opskrift hos Twinfood for noget tid siden og tænkte, at det måtte jeg da prøve.

Og for mig er det helt perfekt lige pt. med små ting, jeg kan gå og hapse af, når kvalmen bliver for voldsom. Jeg har ikke taget særlig meget på i min graviditet, fordi jeg har haft det så elendigt og det er ved at være lidt bekymrende, for det er nu lillemanden for alvor skal begynde at vokse. Så jeg har gjort mine snegle så næringsrige som overhovedet muligt.
Desuden har jeg efterhånden fundet ud af at smør er i den kategori, der kaldes super food og så er det bare guf for et sart nervesystem. Vel og mærke at man køber en ren økologisk smør.

Jeg har frosset en stor del af dem og håber at de kan bruges som en snack på farten, når jeg skal ud og gå lange ture med barnevognen.

Min version af opskriften kommer her;

250 ml lunken vand (evt. halvt mælk)
80 g smør, smeltet og afkølet
2 spsk. fed græsk yoghurt (eller skyr)
25-50g gær (alt efter hvor længe man ønsker at dejen skal hæve)
250g kamutmel
250g fuldkornsmel (jeg brugte en glutenfri blanding)
50g mandelmel
50g sesamfrø
2 gulerødder, groftrevet
1 tsk. salt
½ tsk. ramsløg
Pesto

Evt. nigellafrø eller revet ost til topping.

Smørret smeltes og køles af.
Gæren røres ud i det lunkne vand sammen med salt og tørret ramsløg. Smør og yoghurt tilsættes.
Gulerødderne rives groft og tilsættes sammen med mel, mandelmel og sesamfrø.
Lad dejen stå og hæve til dobbelt størrelse.

Slå dejen ned og rul den ud på et stykke bagepapir. Den skal ikke være alt for tynd. Fyld med et godt lag (valgfri) pesto og rul dejen sammen til en pølse. Skær den i skiver og tryk dem let flade. Drys med nigella eller lidt revet ost.

Lad dem gerne stå og efterhæve i en halv time. Hvis man ligesom jeg ikke har tålmodighed til dette kan man sætte dem i en kold ovn og tænde på 200 grader. Så hæver de af sig selv.
Mine snegle fik ca. 20-25 minutter. Hold øje med dem undervejs.

Til min kæreste lavede jeg er version hvor jeg blandede pesto med ketchup, basilikum, oregano og chili. Det var han begejstret for.

Næste gang må jeg prøve at bage søde snegle med kanel og palmesukker. Det har jeg haft lyst til hele min graviditet. Har bare ikke haft overskuddet.
Men hvem ved....det kan være det kommer lige pludseligt;0)

Nu er jeg jo ikke særlig perfektionistisk, så de fik et knap så flatterende udseende. De kan sikkert blive meget rundere og flottere. Men det må blive næste gang.

Smagen fejlede bestemt ingenting.

Lækre stenaldermuffins med pære, banan og gulerod

Igennem de sidste mange måneder har det virkeligt været en kamp for mig at finde noget at spise, som ikke giver mig kvalme, og en følelse af at have lyst til at kaste op.
Jeg er vant til at spise en del olie og fedt i min mad, både fordi det er godt for mig og min krop. Men også fordi jeg er meget spinkel og ofte ikke har den store appetit.
Dette har været lidt af en udfordring pga. kvalmen

Selvom jeg aldrig bliver tilhænger af stenalderkost eller nogen anden form for mad-trend er det altid skønt med inspiration og jeg har faktisk bagt en del ting med mindre eller slet ingen mel, imens jeg har været gravid. Ene og alene af den grund at det simpelthen er nemmere at få ned og ligger bedre i maven. Samtidig med har jeg også lært vigtigheden af at spise nok kulhydrat, da jeg simpelthen bliver for træt, hvis jeg ikke får f.eks. brød og ris.

Men om ikke andet synes jeg, at disse er perfekte til en lille eftermiddagshapser eller til at tage med på farten, når sulten lige pludseligt melder sig.
De er søde uden at være alt for søde og så ligger de som smør i maven (Det kan vi godt lide:0))

Inspiration til opskriften fandt jeg inde på Mettes blog, som du finder lige her.

Min version kom til at se sådan her ud;

50g græskarkerner
70g mandler
50g sesamfrø
50g valnødder
50g hørfrø
30g chiafrø
100g kokosfibermel
2 store bananer
1 pære
1 stor gulerod, revet
saften af ½ citron
2 cm friskrevet ingefær
2 tsk kanel
½ tsk kardemomme
lidt vanillepulver
½ tsk. salt
½ dl vand
4 æg

Kerner og nødder blendes til mel i en foodprocessor sammen med kokosfibermelet.
Derefter tilsættes moset banan, revet gulerod, citronsaft og vand.
Sørg for at kniven kører godt rundt og ikke danner for mange klumper. Jeg måtte bruge en ske til at hjælpe den lidt.
Skær pæren i små tern (må meget gerne være lidt overmoden) sammen med krydderier og salt.
Tilsæt derefter et æg ad gangen til du har en sammenhængende og lind dej.

Fyld dejen i muffinsforme (jeg fik ca. 15 stk.) og bag dem 25-30 minutter ved 180 grader.

Og de smager rigtigt dejligt....
Jeg brugte bare de nødder og kerner, som jeg havde på lager. Jeg tænker, at man kan bruge lige nøjagtigt det, man holder mest af.
Man kan erstatte citron med appelsin saft hvis man ønsker en sødere muffin og evt. tilsætte lidt mørk chokolade.
Chokolade er i mine øjne altid godt:0)

God fornøjelse......

Nyt liv på bloggen og en fantastisk nyhed:0)

Så er det vist på tide at bloggen kommer op og køre. Dog med en del ændringer til dels fordi der er sket det skønne i mit liv, at jeg skal være mor. Vi skal have en lille dreng til juni, og jeg kan på ingen måde beskrive den vidunderlige følelse, det er.
Jeg har indtil videre haft en rigtig hård graviditet. Den har stået på kvalme og så mange opkastfornemmelse, at jeg i en lang periode kun kunne holde maden i mig, hvis jeg lå ned. Dette er heldigvis blevet bedre. Døjer dog stadig utroligt meget med kvalme og har været en del gange nede og ligge med maveonde, forkølelse og mild influenza.
Men heldigvis så har min lille dreng det godt. Han hygger sig og kører rundt inde i maven på mig døgnets 24 timer. Det er skønt at mærke det lille liv og jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at blive mor og møde det lille menneske, der vokser indeni min mave
Det har været utroligt mange bekymringer fra min side med hensyn til om den lille nu trives og har det godt, når hans mor har haft det så dårligt.
Men nu er jeg efterhånden nået så langt i min graviditet, at jeg for alvor tør tro på det og glæde mig over det.
Jeg håber, at de næste par måneder bliver mere glædesfyldte og overskudsagtige. Det er dejligt endeligt at kunne gå amok i alle de skønne babyting og min kæreste har rigtigt fundet sit reddebygger - gen frem og er gået i gang med alt det praktiske til barnets ankomst.

Men bloggen kommer til at ændre sig, fordi den helt sikkert kommer til at handle om at skulle være mor...og det at være ængstelig og skulle være mor. For det har helt sikkert også været en kæmpe udfordring for mig mentalt med alle de hormoner der suser rundt i kroppen at skulle forsøge at finde roen og jordforbindelsen i alt kaosset og alle de mange bekymringer, jeg render rundt med.

Det kommer selvfølgelig også til at handle om økologi og sund baby og lidt shopping og gode tips undervejs. Der kommer uden tvivl også nye opskrifter i det omfang, jeg orker og ikke bare er doven og tryghedsfikseret:0). Men mindre end før, da jeg simpelthen har for meget kvalme til den store madlavning. Så det er ikke de vilde eksperimenter, jeg har på programmet.
Og ikke den store overskud til at stå i køkkenet.....men det kommer forhåbentligt igen. Jeg forsøger at tage en dag ad gangen og slappe så meget af som muligt i hverdagen.

Men jeg glæder mig til at komme igang igen. Jeg har savnet at blogge og dele opskrifter. Det er trods alt en af de ting, der holder hjulene kørende her hos mig.

Håber I har lyst til at læse med:0)

Den meget spændte mor...her 6 måneder henne.....

 

Og den vordende far i fuld gang med at samle den nyindkøbte barnevogn.

Vi tog til Flensborg for at hente vores og det kan virkeligt betale sig. Vi sparede 1800kr og kom hjem med en rigtigt fin combivogn. Helt perfekt til vores lille lejlighed og til morens kommende mange byture:0)

+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++